Beta
LTA 1568/2022
LTA 1568/2022 — Bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter emballager med et rumindhold på under 20 liter til følgende drikkevarer:
1)
Øl henhørende under position 2203 i EU's kombinerede nomenklatur.
2)
Mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre (kulsyreholdig mineralvand), henhørende under position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.
3)
Blandinger af ikkealkoholholdige drikkevarer med spiritus (spiritusbaseret alkoholsodavand), henhørende under position 2208 i EU's kombinerede nomenklatur og som har et alkoholindhold på 10 % vol.
eller derunder.
Ikkealkoholholdige drikkevarer omfatter ud over position 2201 og 2202 også position 2009 i EU's kombinerede nomenklatur.
Drikkevarer fremstillet af spiritus og/eller ethanol, der fremstår som en drikkevare bestående af en blanding af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, er ligeledes omfattet.
4)
Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer (herunder gærbaserede alkoholsodavand (vin-, frugtvins- og maltbaserede)), henhørende under position 2206 i EU's kombinerede nomenklatur.
5)
Mineralvand, vand, limonade, iste og lignende drikkevarer, som er umiddelbart drikkeklare, og som er uden kulsyre (ikkekulsyreholdigt vand, limonade, iste m.v.), henhørende under position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.
6)
Frugt- og grøntsagssafter (herunder druemost), ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler henhørende under position 2009 i EU's kombinerede nomenklatur.
7)
Saftprodukter bestående af koncentreret saft/læskedrik med smag tilsat sukker, sødestof, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller aromastoffer m.v. som ikke er drikkeklare, men skal fortyndes, for at blive drikkeklare.
Stk. 2.
Medmindre andet er udtrykkeligt bestemt, omfatter bekendtgørelsen ikke
1)
fustager,
2)
plastdunke med et rumindhold på over 10 liter til vand, kildevand og mineralvand uden kulsyre,
3)
emballager af karton, herunder laminater bestående af karton og andre materialer,
4)
transportemballage, herunder kasser, paller og bakker og
5)
emballager med et rumindhold på over 4,9 liter til drikkevarer omfattet af stk. 1, nr. 7.
§ 2
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Butik: Erhvervsdrivende, der markedsfører drikkevarer til forbrugere, med henblik på forbrug andetsteds, herunder mellemhandlere med fast forretningssted, hvorfra der markedsføres et bredt sortiment af dagligvarer.
2)
Central styreenhed: Dansk Retursystem A/S’ tekniske enhed, som gennem et lukket kredsløb af kommunikation mellem Dansk Retursystem A/S og returmodtageren styrer optælling, registrering og videregivelse af data vedr.
emballager samt andet teknisk udstyr, jf. § 58.
Den centrale styreenhed sikrer desuden validering af pantudbetaling fra butikkens returautomat og pantafregning til returmodtageren, jf. § 5 og § 62.
3)
Distributør: Centrallager eller lignende virksomhed, der videredistribuerer drikkevarer i emballager til egne butikker eller modtager tomme emballager til drikkevarer fra disse butikker, og som ikke samtidig er mellemhandler.
4)
Driftsgebyr: Et gebyr, der dækker Dansk Retursystem A/S’ variable og faste omkostninger i forbindelse med indsamling og pantadministration af engangsemballage.
Gebyret dækker også Dansk Retursystem A/S’ variable og faste omkostninger forbundet med udbetaling og administration af ordningen for håndteringsgodtgørelse til butikker.
5)
Drikkevarer: Produkter omfattet af § 1, stk. 1.
6)
EAN-stregkode: Et EAN-stregkodesymbol, som benyttes til elektronisk identifikation af et produkts GTIN.
7)
Emballage: Engangsemballage og genpåfyldelig emballage til drikkevarer omfattet af bekendtgørelsen.
8)
Emballagetype: Emballager til drikkevarer, der er fremstillet af samme materiale, og som har samme volumen, ydre diameter, højde og form.
9)
Engangsemballage: Emballage til drikkevarer, der er tilmeldt Dansk Retursystem A/S som engangsemballage, eller som ikke er beregnet til genbrug ved genpåfyldning.
10)
Genanvendelse: Nyttiggørelse som defineret i bekendtgørelse om affald bortset fra de former og metoder, som er anført i R1, R 12 og R 13, jf. bilag 5, i samme bekendtgørelse.
11)
Genbrug: Enhver handling, hvor emballage, som er udformet med henblik på i sin levetid at kunne genbruges mindst et bestemt antal gange, genpåfyldes eller genbruges til samme formål, som den er udformet til, med eller uden støtte af hjælpeprodukter, som findes på markedet, og som muliggør genpåfyldning af emballagen.
Genbrugt emballage bliver til emballageaffald, når det ikke længere kan genbruges.
12)
Gennemsnitsgebyr: Gennemsnitligt driftsgebyr for engangsemballage beregnet for hver pantgruppe indenfor hver materialekategori, jf. bilag 3.
13)
Genpåfyldelig emballage: Emballage til drikkevarer, der er tilmeldt Dansk Retursystem A/S som genpåfyldelig emballage med de undtagelser, der følger af reglerne i bekendtgørelsen, eller emballager, der i udformningen er beregnet til genbrug ved genpåfyldning.
14)
GTIN: Global Trade Item Number (tidligere EAN varenummer): Et nummer med 8 eller 13 cifre, der består af et GTIN-præfiks (landekode), et virksomhedsreferencenummer, et varereferencenummer samt et kontrolciffer til identifikation af de enkelte varer.
Et GTIN-12 (tidligere UPC-varenummer) kan anvendes i stedet for et GTIN.
15)
Håndteringsgodtgørelse: Betaling til butikker for returmodtagelse og sortering af tomme emballager.
Godtgørelsen afspejler omkostningerne til butikkers tidsforbrug (omregnet til lønomkostninger), som kan relateres til rensortering af genpåfyldelige emballager og til klargøring af tomme engangsemballager i Dansk Retursystem A/S’ indsamlingsmateriel.
16)
Importør: Den, der her til landet indfører eller lader indføre drikkevarer i emballage, der ikke er til eget brug, dvs. med henblik på markedsføring eller i forbindelse med sin markedsføring, herunder enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland, og som via aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU direkte til private husstande eller til andre brugere end private husstande professionelt i Danmark sælger drikkevarer i emballage.
17)
Indsamling: Aktiviteter, materiel, administration m.v. i forbindelse med opsamling af engangsemballager i indsamlingsmateriel fra Dansk Retursystem A/S hos returmodtagere, udbydere og mellemhandlere tilmeldt indsamling, komprimering i komprimator eller opsamling i sikkerhedscontainer hos butikker, transport til Dansk Retursystem A/S’ terminaler samt optælling og komprimering på Dansk Retursystem A/S’ terminaler.
18)
Indsamlingsmateriel: Plastsæk, plastkasse, pallecontainer eller andet, der af Dansk Retursystem A/S er anvist eller udleveret til brug for indsamling af tomme engangsemballager.
19)
Klargøring: Fyldning og lukning af Dansk Retursystem A/S’ indsamlingsmateriel til engangsemballage i overensstemmelse med Dansk Retursystem A/S’ retningslinjer herfor, herunder separering af engangsemballager i materialekategorier, jf. § 54, stk. 3.
20)
Markedsføring: Tilgængeliggørelse på det danske marked, herunder enhver form for salg, udlevering, overdragelse eller udbud til salg, herunder i restaurationer, auktionshuse, konkursbo, butikker, liberale erhverv, på lagre, mobile lagre, festivaler, via internettet, ombord på indenrigsfly i Danmark, til egne medarbejdere m.v.
21)
Materialekategori: Aluminium, stål, plast, glas og øvrige materialer.
22)
Mellemhandler: Grossist eller anden, som ikke er en butik, og som markedsfører drikkevarer til butikker, distributører, returmodtagere eller andre mellemhandlere.
23)
Ordning for udvidet producentansvar: ordning for udvidet producentansvar som defineret i artikel 3, nr. 21), i direktiv 2008/98/EF.
24)
Pantetiket: Selvklæbende etiket med pantmærke inkl.
pantkode og materialekategori eller nummer eller selvklæbende etiket med pantmærke inkl.
pantkode, materialekategori eller nummer samt EAN-stregkode og GTIN, som er udstedt og udleveret af Dansk Retursystem A/S, jf. bilag 2.
25)
Pantgruppe: Engangsemballager der opkræves samme pant for.
Der findes tre pantgrupper, som betegnes pantgruppe A, pantgruppe B og pantgruppe C, jf. bilag 2.
26)
Pantmærke: Et mærke, der symboliserer, at engangsemballagen indgår i pant- og retursystemet med henblik på genanvendelse.
Pantmærket består af et pilelogo med to pile samt ordet pant i kombination med bogstaverne A, B eller C, der henviser til, hvilket pantbeløb en engangsemballage bærer.
I pantmærket indgår også en pantkode bestående af fem sorte prikker, der fungerer som en sikkerhedskode for udbetaling af korrekt pant.
27)
Primær mærkning: Pantmærkning af engangsemballage ved direkte påtryk på emballagen eller på emballagens primære etiket.
28)
Producent: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Danmark, og som her i landet fremstiller eller tapper drikkevarer i emballage med henblik på markedsføring, herunder via aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU.
29)
Produkttype: Emballager til drikkevarer af samme emballagetype og med samme produktnavn, indhold og GTIN.
30)
Regnskabsområde: Regnskab for indtægter og omkostninger inden for hver materialekategori for henholdsvis engangsemballager og genpåfyldelige emballager.
31)
Rensortering: Placering af tomme genpåfyldelige emballager i de tilhørende kasser eller bakker med samme flaskestørrelse til samme udbyder til afhentning.
Ved samme flaskestørrelse forstås en flaske med samme volumen, ydre diameter og højde, og som er af samme materiale.
32)
Repræsentant: En fysisk eller juridisk person, der er bemyndiget ved fuldmagt til at repræsentere en udbyder.
33)
Returgruppe: Opdeling af emballager til drikkevarer i 8 grupper, som indgår i grundlaget for Dansk Retursystem A/S’ beregning af håndteringsgodtgørelse, jf. § 65, stk. 4.
34)
Returmodtager: Erhvervsdrivende, som skal tage pantmærkede engangsemballager retur, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, herunder butikker, distributører, restaurationer, liberale erhverv, festivaler m.v.
35)
Revisionsselskabet: Den uafhængige statsautoriserede eller registrerede revisor, som har indgået aftale med Dansk Retursystem A/S, jf. § 83.
36)
Salgsgruppe: Gruppe af engangsemballager med drikkevarer, som er af samme materiale og med samme volumenindhold, der betales det samme driftsgebyr for eller gruppe af genpåfyldelige emballager, som er af samme materiale.
37)
Sekundær mærkning: Pantmærkning af engangsemballage ved påføring af selvklæbende pantetiket udleveret af Dansk Retursystem A/S.
38)
Tilgængeliggørelse på markedet: Levering af emballager med drikkevarer med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på en medlemsstats marked som led i erhvervsvirksomhed hvad enten det sker mod eller uden vederlag.
39)
Tillægsgodtgørelse: Betaling til butikker for investering i egne komprimatorer eller sikkerhedscontainersystemer og service heraf.
Godtgørelsen afspejler Dansk retursystems tilsvarende besparelse ved indkøb, installation og generelt vedligehold af udstyret.
40)
Udbyder: Producent eller importør af drikkevarer i emballage omfattet af denne bekendtgørelse.
§ 3
Enhver, som markedsfører drikkevarer i emballage her i landet, skal ved markedsføringen opkræve pant for emballagen, jf. dog § 22 og § 23.
Stk. 2.
Panten, der er fastsat efter indstilling fra brancheorganisationerne for øl- og læskedrikproducenterne, udgør (inklusiv moms) følgende, jf. dog § 4:
1)
Plastemballage på ikke over 99 cl, 1,50 kr.
2)
Genpåfyldelig glasemballage over 50 cl, 3,00 kr.
3)
Anden emballage på ikke over 99 cl, 1,00 kr.
4)
Emballage over 99 cl, 3,00 kr.
§ 4
Hvis indkøbsprisen på en genpåfyldelig emballage inklusiv pant eller depositum til produkt- eller emballageleverandøren overstiger de i § 3, stk. 2, fastsatte pantsatser, meddeler miljøministeren efter ansøgning tilladelse til at forhøje panten som angivet i nr. 1-3, jf. dog stk. 2:
1)
Hvis indkøbsprisen på emballagen er højere end eller lig med 5 kr. (inklusiv moms) og mindre end 10 kr. (inklusiv moms), fastsættes panten til 5 kr. (inklusiv moms).
2)
Hvis indkøbsprisen på emballagen er højere end eller lig med 10 kr. (inklusiv moms) og mindre end 30 kr. (inklusiv moms), fastsættes panten til 10 kr. (inklusiv moms).
3)
Hvis indkøbsprisen på emballagen er højere end eller lig med 30 kr. (inklusiv moms), fastsættes panten til 30 kr. (inklusiv moms).
Stk. 2.
Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse til at anvende pantsatser efter stk. 1, at
1)
udbyderen anvender en særlig GTIN og EAN-stregkode, som tildeles udbyderen af Dansk Retursystem A/S, og
2)
udbyderen på emballagen informerer om tilladelsen til at anvende den særlige pant.
Miljøministeren kan fastsætte krav til informationens omfang og udformning.
§ 5
Den, som har markedsført en emballage med drikkevarer her i landet, skal tage emballagen tilbage og udbetale den til enhver tid gældende pant til den, der returnerer emballagen, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2-5:
1)
Genpåfyldelig emballage: Genpåfyldelig emballage skal tages tilbage, hvis den svarer til de markedsførte emballagetyper eller kan placeres i kasser og bakker som rensorteret, sammen med de markedsførte emballagetyper.
2)
Engangsemballage: Butikker skal tage engangsemballagen tilbage, hvis den er af samme materiale som de markedsførte engangsemballager.
Andre, som markedsfører drikkevarer i engangsemballager, skal tage de engangsemballager tilbage, som de har markedsført.
Stk. 2.
Pligten til at tage engangsemballage tilbage og udbetale pant for tomme engangsemballager gælder ikke for udbydere og mellemhandlere.
Stk. 3.
Butikker er forpligtet til at tage alle typer af engangsemballage tilbage og udbetale pant herfor, hvis butikken har en central styreenhed installeret.
Stk. 4.
Det er en betingelse for udbetaling af pant for en engangsemballage, jf. dog stk. 5, at
1)
engangsemballagen er tilmeldt Dansk Retursystem A/S, jf. § 12, og
2)
engangsemballagen overholder kravene til mærkning jf. §§ 24-26 og bilag 2.
Stk. 5.
Det er en betingelse for udbetaling af pant for engangsemballage, der returneres i butikkers returautomater, og som opfylder betingelserne i stk. 4, at emballagen kan genkendes elektronisk, herunder ved aflæsning af EAN-stregkoden.
§ 6
Butikker, som er tilmeldt Dansk Retursystem A/S, jf. § 19, og som er lokaliseret i nærheden af hinanden, kan ansøge Dansk Retursystem A/S om godkendelse af etablering og drift af en fælles returtagningsfacilitet til opfyldelse af butikkernes individuelle returtagningspligt, jf. § 5.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S træffer efter ansøgning afgørelse om, hvorvidt butikker i fællesskab kan opfylde returtagningspligten.
Det er en betingelse for Dansk Retursystem A/S’ godkendelse, jf. stk. 1, at
1)
butikkerne har indgået en skriftlig aftale om etablering og drift af den fælles facilitet,
2)
den fælles facilitet opfylder samtlige butikkers returtagningspligt, jf. § 5,
3)
butikkerne godtgør, at en fælles returtagning ikke i væsentlig grad vanskeliggør forbrugernes mulighed for at returnere tomme emballager og få panten herfor udbetalt,
4)
der installeres en eller flere returautomater med centrale styreenheder til den fælles returtagning,
5)
alle butikkerne udbetaler pant for samtlige emballagetyper, som er returneret i den fælles returtagningsfacilitet, hvis betingelserne i § 5, stk. 1 og stk. 4 og 5, er opfyldt, og
6)
butikkernes individuelle returtagningspligt, jf. § 5, genindtræder, hvis den fælles returtagningsfacilitet nedlægges.
Stk. 3.
Dansk Retursystem A/S kan i godkendelsen efter stk. 2 fastsætte vilkår for driften af den fælles facilitet, herunder om nedlæggelse af faciliteten.
§ 7
Udbydere, som markedsfører genpåfyldelig emballage, omfattet af bekendtgørelsen, skal sikre, at den genpåfyldelige emballage indgår i en pant- og returordning, hvor emballagen indsamles i tilhørende kasser og bakker hos den, som udbyderen har markedsført emballagen til, med henblik på genbrug af emballagen.
Mindst 98 % af de markedsførte genpåfyldelige emballager skal indsamles til genbrug, jf. dog § 12, stk. 7, nr. 3.
Stk. 2.
Udbydere, som tager genpåfyldelig emballage tilbage, skal sikre, at emballagen genanvendes, når emballagen ikke længere genbruges.
Stk. 3.
Dansk Retursystem A/S skal sikre, at 90 % af de indsamlede tomme engangsemballager genanvendes.
Stk. 4.
Udbydere, som markedsfører genpåfyldelig emballage, omfattet af bekendtgørelsen, skal sikre, at 90 % af de indsamlede genpåfyldelige emballager, der er blevet affald, genanvendes.
§ 8
Udbydere, som ophører med at markedsføre en genpåfyldelig emballage, kan på vegne af de, som har markedsført den pågældende genpåfyldelige emballage, ansøge Dansk Retursystem A/S om fritagelse fra returtagningspligten, jf. § 5, for den pågældende genpåfyldelige emballage.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S kan efter ansøgning, jf. stk. 1, træffe afgørelse om fritagelse fra returtagningspligten, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.
Dansk Retursystem A/S kan fastsætte vilkår for fritagelsen, herunder om
1)
varigheden af udbyderens fortsatte returtagning af genpåfyldelige emballager hos den, som udbyderen ophører med at markedsføre den pågældende genpåfyldelige emballage til, og
2)
at udbyderen skal udarbejde og udlevere materiale om ophør af returtagningen til den, som udbyderen ophører med at markedsføre den pågældende genpåfyldelige emballage til, og til butikker med henblik på information af forbrugerne om ophøret.
Stk. 3.
Dansk Retursystem A/S kan indgå aftale med en udbyder, som efter stk. 2 fritages fra returtagningspligten, om at Dansk Retursystem A/S bistår udbyderen i forbindelse med ophøret af returtagningspligten, herunder om at Dansk Retursystem A/S
1)
indsamler og udbetaler pant for de tomme genpåfyldelige emballager, som er omfattet af fritagelsen, hos tilmeldte mellemhandlere og returmodtagere, der er tilmeldt indsamling, og
2)
udarbejder og udleverer informationsmateriale om ophøret af returtagningspligten til tilmeldte mellemhandlere og returmodtagere, jf. § 19.
Stk. 4.
Det er en betingelse for, at Dansk Retursystem A/S kan indgå aftale med en udbyder om bistand, jf. stk. 3, at udbyderen dækker Dansk Retursystem A/S’ omkostninger forbundet med bistanden, herunder til indsamling af tomme genpåfyldelige emballager, udbetaling af pant og information.
Stk. 5.
Dansk Retursystem A/S skal føre særskilt regnskab for bistanden, jf. stk. 3.
§ 9
Udbydere skal være tilmeldt Dansk Retursystem A/S.
Mellemhandlere som sælger drikkevarer i genpåfyldelige emballager skal være tilmeldt Dansk Retursystem A/S.
Stk. 2.
Udbydere skal tilmelde sig Dansk Retursystem A/S senest samtidig med tilmelding af produkt- og emballagetyper efter § 10, stk. 2-5.
Mellemhandlere som sælger drikkevarer i genpåfyldelige emballager skal tilmelde sig senest samtidig med, at mellemhandleren påtænker at markedsføre produkt- eller emballagetypen.
Stk. 3.
Tilmelding skal ske ved udfyldelse af et skema til tilmelding af udbydere og mellemhandlere, som findes elektronisk på www.danskretursystem.dk.
Skemaet skal sendes til Dansk Retursystem A/S som angivet i skemaet.
Stk. 4.
Udbydere og mellemhandlere som sælger drikkevarer i genpåfyldelige emballager, som ønsker at tilmelde sig, er forpligtede til at afgive de oplysninger, som kræves i skemaet udformet af Dansk Retursystem A/S.
Skemaet indeholder alene oplysninger til brug for Dansk Retursystem A/S’ administration, kontrol og opkrævning af pant for engangsemballager og gebyrer, herunder
1)
kontaktoplysninger, herunder oplysninger om adresse og lageradresse i Danmark og evt.
CVR-nr. eller CPR-nr.,
2)
oplysninger om erhvervsmæssig status, og
3)
bankoplysninger.
Stk. 5.
Udbyderen skal på anmodning fra Dansk Retursystem A/S fremsende yderligere dokumentation for de oplysninger, som er afgivet ved tilmeldingen.
Stk. 6.
Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om, hvorvidt den, der ønsker at tilmelde sig, er en udbyder, jf. § 2, nr. 40, eller en mellemhandler, jf. § 2, nr. 22.
Hvis Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om at tilmelde udbyderen eller mellemhandleren, meddeles afgørelsen alene i form af et tilmeldingsbevis, som indeholder de afgivne oplysninger ved tilmeldingen.
§ 10
Udbydere skal tilmelde hver produkt- og emballagetype omfattet af bekendtgørelsen, som påtænkes markedsført i Danmark, til Dansk Retursystem A/S.
Stk. 2.
Producenter skal tilmelde en produkt- og emballagetype senest 4 uger før, producenten første gang påtænker at markedsføre den pågældende produkt- og emballagetype i Danmark, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Importører skal tilmelde en produkt- og emballagetyper senest 4 uger før den første import af den pågældende produkt- og emballagetype, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
Producenter, som ønsker at testmarkedsføre eller uddele smagsprøver af op til 2.000 stk. emballager, jf. § 22 og § 23, skal tilmelde hver produkttype senest 2 uger før, producenten første gang påtænker at testmarkedsføre eller som smagsprøve at uddele den pågældende produkttype i Danmark.
Stk. 5.
Importører, som ønsker at testmarkedsføre eller uddele smagsprøver af op til 2.000 stk. emballager, jf. § 22 og § 23, skal tilmelde hver produkttype senest 2 uger før den første import af den pågældende produkttype.
Stk. 6.
Udbydere skal tilmelde hver produkt- og emballagetype ved at udfylde et skema til emballagetilmelding eller et skema til testmarkedsføring og uddeling af smagsprøver.
Skemaet findes elektronisk på www.danskretursystem.dk.
Skemaet er udformet af Dansk Retursystem A/S og indeholder alene oplysninger til brug for Dansk Retursystem A/S’ administration af returtagning, pantudbetaling, mærkning, opkrævning af gebyrer og ordningen for testmarkedsføring og smagsprøver, herunder
1)
kontaktoplysninger, herunder oplysninger om adresse og lageradresse i Danmark og evt.
CVR-nr. eller CPR-nr.,
2)
oplysninger om produktnavn på emballagen og indhold,
3)
oplysninger om emballagen, herunder om materialekategori, om emballagen ønskes tilmeldt som en genpåfyldelig emballage eller som engangsemballage og om produkt- og emballage-typens EAN-stregkode og GTIN,
4)
oplysninger om, hvorvidt der ved mærkning af engangsemballager ønskes anvendt primær eller sekundær mærkning, og hvilken mærkningskategori, der ønskes anvendt, jf. § 26,
5)
hvilken indberetningsform, der ønskes benyttet, jf. § 47 og § 48, og
6)
hvor emballagen skal markedsføres.
Stk. 7.
Udbydere, som ønsker at tilmelde produkt- og emballagetyper, er forpligtede til at afgive de oplysninger, som kræves i skemaet.
Skemaet skal sendes til Dansk Retursystem A/S som angivet i skemaet.
Stk. 8.
Udbydere kan samtidig med indsendelse af skemaet nævnt i stk. 6 sende to eksemplarer af den produkt- eller emballagetype, som ønskes tilmeldt, til Dansk Retursystem A/S.
Hvis Dansk Retursystem A/S anmoder om det, skal udbyderen sende op til otte eksemplarer af den pågældende emballage til Dansk Retursystem A/S.
Stk. 9.
Udbydere af engangsemballager skal, ud over indsendelse efter stk. 6, fremsende dokumentation til Dansk Retursystem A/S, f.eks. i form af et prøvetryk, for, at emballagen er mærket i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav til mærkning.
Stk. 10.
Udbydere af genpåfyldelige emballager skal, ud over indsendelse efter stk. 6, fremsende dokumentation til Dansk Retursystem A/S for, at de emballager, som udbyderen ønsker at markedsføre, indgår i en pant- og returordning med henblik på genbrug.
Udbyderen skal desuden dokumentere, at pant- og returordningen er egnet til at opnå returprocenten i § 7, stk. 1, samt at udbyderen har de finansielle og organisatoriske midler til at drive pant- og returordningen.
Stk. 11.
Udbyderen skal på anmodning fra Dansk Retursystem A/S fremsende yderligere dokumentation for de oplysninger, som er afgivet ved tilmeldingen.
Stk. 12.
Dansk Retursystem A/S kvitterer for modtagelse af tilmeldingen inden 1 uge.
§ 11
Dansk Retursystem A/S skal stille krav om, at en udbyder skal stille sikkerhed for betaling af pant og gebyrer for alle produkt- og emballagetyper, inden Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om tilmelding af udbyderens produkt- og emballagetyper, jf. § 12, når en udbyder for første gang, jf. dog stk. 4, ønsker at tilmelde engangsemballage med primær mærkning, herunder når en udbyder, der allerede har sekundært mærkede engangsemballager eller genpåfyldelige emballager tilmeldt, enten ønsker at
1)
ændre tilmeldingen af de pågældende emballager til primær mærkning, eller
2)
tilmelde nye produkt- og emballagetyper som engangsemballage med primær mærkning.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S kan stille krav om, at en udbyder, som allerede har tilmeldt engangsemballager med primær mærkning, skal stille sikkerhed for betaling af pant og gebyrer, hvis Dansk Retursystem A/S vurderer, at udbyderen udgør en særlig økonomisk risiko for Dansk Retursystem A/S, herunder ved at have forfalden gæld til selskabet.
Stk. 3.
Dansk Retursystem A/S kan fastsætte sikkerhedens størrelse til maksimum 500.000 kr. pr. udbyder.
Dog kan sikkerheden højest fastsættes til 100.000 kr., hvis den pågældende udbyder udelukkende eller overvejende markedsfører drikkevarer i engangsemballager af glas.
Stk. 4.
Hvis en udbyder ikke længere overvejende markedsfører drikkevarer i engangsemballager af glas, kan Dansk Retursystem A/S kræve sikkerhedens størrelse opreguleret til maksimum 500.000 kr., jf. stk. 2.
Stk. 5.
Når Dansk Retursystem A/S kræver sikkerhed for tilmeldingen af produkt- og emballage-typer, jf. stk. 1, skal udbyderen forelægge den ønskede form for sikkerhedsstillelse til Dansk Retursystem A/S’ godkendelse.
Sikkerhedsstillelsen skal udstedes til Dansk Retursystem A/S.
Stk. 6.
Dansk Retursystem A/S skal påse, at den stillede sikkerhed bliver beskyttet over for andre eventuelle kreditorer.
Som sikkerhedsstillelse skal Dansk Retursystem A/S godkende
1)
anfordringsgaranti, stillet af et pengeinstitut eller tilsvarende udenlandsk virksomhed med forretningssted i EU eller EØS-lande, som kan yde tjenesteydelser her i landet i medfør af lov om finansiel virksomhed,
2)
kautionsforsikringspolice eller
3)
deponering af kontanter på en spærret konto i et pengeinstitut eller tilsvarende udenlandsk virksomhed med forretningssted i EU eller EØS-lande, som kan yde tjenesteydelser her i landet i medfør af lov om finansiel virksomhed.
Stk. 7.
Dansk Retursystem skal alene godkende de i stk. 6 nævnte sikkerhedsstillelser, såfremt dokumenterne, der ligger til grund for sikkerhedsstillelsen, er affattet på dansk, engelsk eller tysk.
Stk. 8.
Dansk Retursystem A/S kan godkende anden betryggende sikkerhedsstillelse end nævnt i stk. 6, herunder deponering af andre værdier end kontanter, f.eks. værdipapirer eller pant i fast ejendom.
Dansk Retursystem A/S kan fastsætte vilkår ved godkendelsen af sikkerhedsstillelsen.
Stk. 9.
Hvis Dansk Retursystem A/S ikke godkender den stillede sikkerhed, kan Dansk Retursystem A/S tilmelde produkt- og emballagetypen med sekundær mærkning, jf. § 26, nr. 2.
Stk. 10.
Dansk Retursystem A/S kan efter konkret vurdering af den økonomiske risiko for selskabet træffe afgørelse om regulering af sikkerhedens størrelse, herunder om retablering af sikkerheden op til maksimum, jf. stk. 3 og 4, hvis sikkerhedsstillelsen eller dele heraf er blevet udbetalt, eller nedregulering, hvis udbyderen har nedbragt sin gæld til Dansk Retursystem A/S.
Stk. 11.
Dansk Retursystem A/S skal senest frigive den stillede sikkerhed efter to år, jf. dog stk. 12.
Stk. 12.
Dansk Retursystem A/S kan træffe afgørelse om forlængelse af den periode, hvor en udbyder skal stille sikkerhed, med op til to år ad gangen, hvis Dansk Retursystem A/S vurderer, at udbyderen fortsat vil udgøre en økonomisk risiko for selskabet, herunder i tilfælde hvor
1)
Dansk Retursystem A/S har fået udbetalt sikkerhedsstillelsen eller dele heraf, eller
2)
udbyderen har indgået en afdragsordning med Dansk Retursystem A/S.
§ 12
Dansk Retursystem A/S træffer på baggrund af de oplysninger m.v., som udbyderen har givet ved tilmeldingen, jf. § 10 og § 11, og inden for fire uger afgørelse om, hvorvidt produkt- og emballagetypen kan tilmeldes Dansk Retursystem A/S, herunder om
1)
produkt- og emballagetypen skal tilmeldes som en genpåfyldelig emballage eller en engangsemballage,
2)
engangsemballagen skal mærkes med primær eller sekundær mærkning, og i hvilken mærkningskategori og materialekategori emballagen placeres,
3)
indberetningsformen, som skal benyttes, og
4)
bekendtgørelsens krav til mærkning af engangsemballager er overholdt.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S kan træffe afgørelse om, at en udbyder kan tilmelde en engangsemballagetype til flere varianter af drikkevarer som én produkttype.
Dansk Retursystem A/S skal stille som vilkår for afgørelsen, at
1)
udbyderen i løbende 12 måneder maksimalt må markedsføre 100.000 stk. engangsemballager tilmeldt som én produkttype efter denne bestemmelse, og
2)
udbyderen ikke kan benytte lempet indberetning, jf. § 48, for markedsførte engangsemballager, tilmeldt som én produkttype efter denne bestemmelse.
Stk. 3.
Dansk Retursystem A/S udsteder efter at have truffet afgørelse efter stk. 1 og 2 om, at en produkt- eller emballagetype kan tilmeldes, et tilmeldingsbevis for tilmeldingen, der skal indeholde de oplysninger, som er givet ved tilmeldingen.
Hvis Dansk Retursystem A/S træffer en begunstigende afgørelse om tilmelding i overensstemmelse med udbyderens ønsker, meddeler Dansk Retursystem A/S alene udbyderen afgørelsen i form af et emballagetilmeldingsbevis, jf. dog § 36, stk. 3.
Stk. 4.
Det er en betingelse for, at Dansk Retursystem A/S kan tilmelde en engangsemballage i mærkningskategori 1 og 3, jf. § 26, nr. 1 og 2, at der på emballagen eller dennes primære etiket er påtrykt en EAN-stregkode og GTIN, som anvendes globalt, og at stregkode og GTIN kan aflæses elektronisk i butikkernes returautomater.
Stk. 5.
Det er en betingelse for, at Dansk Retursystem A/S kan træffe afgørelse om at tilmelde en engangsemballage i materialekategorien øvrige, at Dansk Retursystem A/S begrunder, at materialekategorierne aluminium, glas, plast eller stål ikke kan anvendes for emballagen.
Stk. 6.
Det er en betingelse for, at Dansk Retursystem A/S kan tilmelde emballagen, at den ønskede indberetningsform kan benyttes for den pågældende produkt- og emballagetype, jf. kapitel 10.
Stk. 7.
Dansk Retursystem A/S tilmelder en emballage som genpåfyldelig, hvis det er tilstrækkeligt dokumenteret, at emballagen
1)
vil indgå i en pant- og returordning med henblik på genbrug af emballagen,
2)
at udbyderen har de finansielle og organisatoriske midler til at drive pant- og returordningen, og
3)
at pant- og returordningen er egnet til at sikre en returprocent for emballagen på 75 % efter et år og efter to år sikre en returprocent svarende til returprocenten for engangsemballage i samme materialekategori.
Stk. 8.
Hvis Dansk Retursystem A/S vurderer, at betingelserne ikke er opfyldt for tilmelding af en emballage som genpåfyldelig, jf. stk. 7, eller som engangsemballage i mærkningskategori 1-3, eller hvis betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, kan Dansk Retursystem A/S træffe afgørelse om, at udbyderen kan tilmelde emballagen som engangsemballage i mærkningskategori 4.
Det samme gælder, hvis betingelserne i § 11 om sikkerhedsstillelse ikke er opfyldt.
Stk. 9.
Fristen i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor Dansk Retursystem A/S har modtaget de oplysninger m.v., som fremgår af § 10 og § 11.
§ 13
Dansk Retursystem A/S giver samtidig med en afgørelse efter § 12 om, at en produkt- eller emballagetype kan tilmeldes, udbyderen meddelelse om
1)
panten for emballagen,
2)
det driftsgebyr for hver enkelt emballage, som skal betales til Dansk Retursystem A/S, og
3)
den salgsgruppe, pantgruppe og returgruppe, som emballagen tilhører.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S indlæser senest samtidig med en afgørelse efter § 12 om, at en produkt- eller emballagetype kan tilmeldes, relevante data om emballagen i returmodtagernes automater, jf. dog § 36, stk. 3.
§ 14
Dansk Retursystem A/S kan træffe afgørelse om, at en produkt- eller emballagetype, som en udbyder har tilmeldt Dansk Retursystem A/S, skal tilmeldes igen efter reglerne i §§ 10-13, hvis oplysninger afgivet ved den tidligere tilmelding eller forudsætningerne for Dansk Retursystem A/S afgørelse om tilmelding af den pågældende produkt- eller emballagetype ændres, herunder hvis
1)
udbyderen ønsker, at en tilmeldt engangsemballage skal skifte mærkningskategori,
2)
udbyderen ønsker, at en produkt- og emballagetype tilmeldt som engangsemballage skal tilmeldes som genpåfyldelig eller omvendt,
3)
udbyderen ønsker en emballagetype til flere varianter af drikkevarer, som er tilmeldt som én produkttype, jf. § 12, stk. 2, tilmeldt på ny som én produkttype,
4)
udbyderen ønsker at overtage markedsføringen af en produkt- eller emballagetype, som er tilmeldt af en anden udbyder, eller
5)
udbyderen ikke sikrer en tilstrækkelig returprocent for en produkt- eller emballagetype, tilmeldt som genpåfyldelig, jf. § 7, stk. 1, og § 12, stk. 7, nr. 3.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S kan træffe afgørelse om, at en produkt- eller emballagetype, som en udbyder har tilmeldt Dansk Retursystem A/S i mærkningskategori 1 eller 2, skal tilmeldes igen efter reglerne i §§ 10-13 i mærkningskategori 3 eller 4, og at varelageret skal være ommærket inden for en rimelig frist, hvis
1)
udbyderen, der har stillet sikkerhed, jf. § 11, har oparbejdet gæld,
2)
udbyderen, der ikke har stillet sikkerhed, har oparbejdet gæld, som udgør en økonomisk risiko for Dansk Retursystem A/S,
3)
udbyderen ikke overholder bekendtgørelsens krav til mærkning, jf. §§ 24-26, eller
4)
udbyderen ikke foretager indberetning af markedsførte engangsemballager, jf. § 4 og § 48.
Stk. 3.
Det er en betingelse for, at Dansk Retursystem A/S kan tilmelde en produkt- eller emballagetype på ny, at udbyderen ændrer emballagens EAN-stregkode og GTIN, hvis
1)
mærkningskategorien ønskes ændret til eller fra kategori 2 eller 4,
2)
flere varianter af drikkevarer i samme engangsemballagetype, som er tilmeldt som én produkttype, ønskes tilmeldt på ny, og
3)
en produkt- eller emballagetype ønskes overtaget fra en anden udbyder.
§ 15
Udbydere må tidligst markedsføre emballagen umiddelbart efter modtagelsen af et emballagetilmeldingsbevis fra Dansk Retursystem A/S, jf. § 12, stk. 3.
Stk. 2.
Importører skal sikre, at import af emballager med drikkevarer følges af kopi af gældende emballagetilmeldingsbevis for samtlige de produkt- og emballagetyper, som importeres, jf. § 12, stk. 3.
§ 16
Dansk Retursystem A/S kan træffe afgørelse om afmelding af en produkt- eller emballagetype, herunder om ophør af indberetning, jf. § 47 og § 48, hvis udbyderen, som har tilmeldt den pågældende produkt- eller emballagetype, meddeler Dansk Retursystem A/S, at markedsføringen er ophørt, eller hvis udbyderen af den pågældende produkt- eller emballagetype ikke længere er tilmeldt til Dansk Retursystem A/S.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S udarbejder retningslinjer for afgørelser om afmelding af produkt- og emballagetyper, herunder for eventuel senere standsning af returtagning og pantudbetaling via returautomater for afmeldte produkt- og emballagetyper.
§ 17
Den ansvarlige for en udstilling eller messe, som har til formål mod entré eller anden betaling at udlevere drikkevarer omfattet af bekendtgørelsen, herunder som smagsprøver, kan ansøge Dansk Retursystem A/S om at blive tilmeldt Dansk Retursystem A/S med henblik på køb af pantetiketter, jf. § 31.
Ansøgningen om tilmelding skal ske senest fire uger før festivalen afholdes.
Stk. 2.
Tilmelding skal ske ved udfyldelse af et ansøgningsskema, som findes elektronisk på www.danskretursystem.dk.
Skemaet skal sendes til Dansk Retursystem A/S på den måde, som angives i skemaet.
Stk. 3.
Den ansvarlige for en udstilling eller messe, som ønsker at blive tilmeldt, er forpligtet til at afgive de oplysninger, som kræves i skemaet.
Skemaet er udformet af Dansk Retursystem A/S og indeholder alene oplysninger til brug for Dansk Retursystem A/S’ administration af indsamling af engangsemballager og udbetaling af pant, herunder
1)
kontaktoplysninger, herunder evt.
CVR-nr. eller CPR-nr.,
2)
oplysninger om den planlagte udstilling eller messe, herunder om adressen, hvor udstillingen eller messen planlægges afholdt, tidspunktet for afholdelse, det forventede antal udstillere og gæster på udstillingen eller messen, annoncering af udstillingen eller messen, entré eller anden betaling for udlevering af drikkevarer, omfattet af bekendtgørelsen, herunder som smagsprøver, og
3)
oplysning om det antal pantetiketter i mærkningskategori 4, som den ansvarlige for udstillingen eller messen ønsker at købe.
Stk. 4.
Den ansvarlige for udstillingen eller messen skal på anmodning fra Dansk Retursystem A/S fremsende yderligere dokumentation for de oplysninger, som er afgivet ved ansøgningen.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at blive tilmeldt, at den ansvarlige for udstillingen eller messen godtgør et særligt behov for køb af pantetiketter i mærkningskategori 4.
Stk. 6.
Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om, hvorvidt den ansvarlige for udstillingen eller messen kan tilmeldes.
Hvis Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om at tilmelde den ansvarlige for udstillingen eller messen, meddeles afgørelsen alene i form af et tilmeldingsbevis, som indeholder de afgivne oplysninger ved tilmeldingen.
Stk. 7.
Dansk Retursystem A/S træffer samtidig med afgørelse om tilmelding, jf. stk. 6, afgørelse om, at den ansvarlige for udstillingen eller messen kan købe selvklæbende pantetiketter i mærkningskategori 4 til brug for mærkning af emballager til drikkevarer, der udleveres på udstillingen eller messen, jf. § 31, og som ikke er tilmeldt Dansk Retursystem A/S efter § 12, stk. 3.
§ 18
Dansk Retursystem A/S tilmelder ved lovliggørelse af emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring efter lovens § 111 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, den, som i henhold til lovens § 111 a, stk. 3, kan anmode om at få udleveret emballagerne.
Tilmeldingen sker alene til brug for lovliggørelsen.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S tilmelder ved lovliggørelse af emballager, jf. stk. 1, emballagerne til Dansk Retursystem A/S som engangsemballager med en særlig lovliggørelsespantetiket, jf. bilag 2.
§ 19
Udbydere, mellemhandlere og returmodtagere kan tilmelde sig til Dansk Retursystem A/S med henblik på indsamling m.v. af engangsemballager, jf. § 54.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at blive tilmeldt, at udbyderen, mellemhandleren og returmodtageren kan godtgøre et behov for regelmæssig indsamling, jf. dog § 20.
Stk. 3.
Tilmelding skal ske ved udfyldelse af et skema til tilmelding til indsamling af tomme engangsemballager, som findes elektronisk på www.dansk-retursystem.dk.
Skemaet er udformet af Dansk Retursystem A/S og indeholder alene oplysninger til brug for Dansk Retursystem A/S’ administration af indsamling af engangsemballager og udbetaling af pant, herunder
1)
kontaktoplysninger, herunder evt.
CVR-nr. eller CPR-nr.,
2)
adressen, hvor indsamlingen skal ske,
3)
bankoplysninger,
4)
oplysninger om, hvilke engangsemballager, som forventes at skulle indsamles af Dansk Retursystem A/S, og
5)
oplysninger om mængden af engangsemballager, som forventes at skulle indsamles af Dansk Retursystem A/S.
Stk. 4.
Udbydere, mellemhandlere og returmodtagere, som ønsker at tilmelde sig, er forpligtede til at afgive de oplysninger, som kræves i skemaet.
Skemaet skal sendes til Dansk Retursystem A/S, som angivet i skemaet.
Stk. 5.
Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om, hvorvidt udbyderen, mellemhandleren og returmodtageren opfylder betingelsen i stk. 2.
Hvis Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om tilmelding, meddeles afgørelsen alene i form af et tilmeldingsbevis, som indeholder de afgivne oplysninger ved tilmeldingen.
Stk. 6.
Dansk Retursystem A/S kan træffe afgørelse om, at udbydere, mellemhandlere og returmodtagere ikke længere kan være tilmeldt til indsamling af engangsemballage, hvis udbyderen, mellemhandleren eller returmodtageren ikke længere kan godtgøre et behov for regelmæssig indsamling.
§ 20
Den ansvarlige for festivaler, markeder, byfester, sportsstævner m.v., hvor der markedsføres drikkevarer i engangsemballager, kan tilmeldes Dansk Retursystem A/S med henblik på indsamling m.v. af engangsemballage fra disse begivenheder, jf. § 55.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at blive tilmeldt, jf. stk. 1, at den ansvarlige for festivalen, markedet, byfesten, sportsstævnet m.v. kan godtgøre et særligt behov for indsamling.
Stk. 3.
Tilmelding skal ske ved udfyldelse af et skema til tilmelding til indsamling af tomme engangsemballager, som findes elektronisk på www.danskretursystem.dk.
Skemaet er udformet af Dansk Retursystem A/S og indeholder alene oplysninger til brug for Dansk Retursystem A/S’ administration af indsamling af engangsemballager og udbetaling af pant, herunder
1)
kontaktoplysninger, herunder evt.
CVR-nr. eller CPR-nr.,
2)
adressen, hvor indsamlingen skal ske,
3)
bankoplysninger,
4)
oplysninger om, hvilke engangsemballager, som forventes at skulle indsamles af Dansk Retursystem A/S, og
5)
oplysninger om mængden af engangsemballager, som forventes at skulle indsamles af Dansk Retursystem A/S.
Stk. 4.
Den ansvarlige for festivaler, markeder, byfester, sportsstævner, m.v., som ønsker at tilmelde sig, er forpligtede til at afgive de oplysninger, som kræves i skemaet.
Skemaet skal sendes til Dansk Retursystem A/S, som angivet i skemaet.
Stk. 5.
Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om, hvorvidt festivalen, markedet, byfesten, sportsstævnet m.v., opfylder betingelsen i stk. 2.
Hvis Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om tilmelding, meddeles afgørelsen alene i form af et tilmeldingsbevis, som indeholder de afgivne oplysninger ved tilmeldingen.
Stk. 6.
Dansk Retursystem A/S kan træffe afgørelse om, at festivaler, markeder, byfester, sportsstævner m.v., ikke længere kan være tilmeldt til indsamling af engangsemballage, hvis den ansvarlige for festivalen, markedet, byfesten, sportsstævnet m.v. ikke længere kan godtgøre et behov for indsamling.
§ 21
Butikker kan tilmelde sig til Dansk Retursystem A/S med henblik på modtagelse af håndteringsgodtgørelse, jf. § 65.
Stk. 2.
Tilmelding skal ske ved udfyldelse af et skema til tilmelding til modtagelse af håndteringsgodtgørelse, som findes elektronisk på www.danskretursystem.dk.
Skemaet er udformet af Dansk Retursystem A/S og indeholder alene oplysninger til brug for Dansk Retursystem A/S’ administration og udbetaling af håndteringsgodtgørelse, herunder
1)
kontaktoplysninger, herunder evt.
CVR-nr. eller CPR-nr., og
2)
bankoplysninger.
Stk. 3.
Butikker, som ønsker at tilmelde sig, er forpligtede til at afgive de oplysninger, som kræves i skemaet.
Skemaet skal sendes til Dansk Retursystem A/S, som angivet i skemaet.
Stk. 4.
Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om, hvorvidt den, der ønsker at tilmelde sig, er en butik, jf. § 2, nr. 1.
Hvis Dansk Retursystem A/S træffer afgørelse om tilmelding, meddeles afgørelsen alene i form af et tilmeldingsbevis, som indeholder de afgivne oplysninger ved tilmeldingen.
§ 22
Udbydere, som ønsker at testmarkedsføre op til 2.000 stk. emballager af samme produkttype, og som ønsker fritagelse fra de i stk. 2 nævnte krav, skal ansøge Dansk Retursystem A/S herom.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S kan efter ansøgning, jf. stk. 1, træffe afgørelse om, at en udbyder fritages fra at
1)
opkræve pant for emballagen, jf. § 3,
2)
mærke engangsemballagen med et pantmærke, jf. § 24,
3)
betale pant til Dansk Retursystem A/S, jf. § 35,
4)
betale tilmeldingsgebyr, jf. § 36,
5)
betale driftsgebyr til Dansk Retursystem A/S, jf. § 37,
6)
føre regnskab med antallet af emballager, som er markedsført, jf. § 42, og
7)
indberette oplysninger om markedsførte emballager, jf. kapitel 10.
Stk. 3.
Det er en betingelse for at opnå fritagelse efter stk. 2, at
1)
testmarkedsføringen alene sker med henblik på forbrug på udskænkningsstedet, f.eks. på hoteller eller i restaurationer,
2)
produkttypen, som ønskes testmarkedsført, ikke har været markedsført i Danmark inden for de sidste 12 måneder, og
3)
udbyderen godtgør, at minimum 98 % af emballagerne vil blive genpåfyldt eller genanvendt.
§ 23
Udbydere, som ønsker at foretage uddeling af smagsprøver af op til 2.000 stk. emballager af samme produkttype, og som ønsker fritagelse fra de i stk. 2 nævnte krav, skal ansøge Dansk Retursystem A/S herom.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S kan efter ansøgning, jf. stk. 1, træffe afgørelse om, at en udbyder fritages fra at
1)
opkræve pant for emballagen, jf. § 3,
2)
mærke engangsemballagen med et pantmærke, jf. § 24,
3)
betale pant til Dansk Retursystem A/S, jf. § 35,
4)
betale tilmeldingsgebyr, jf. § 36,
5)
betale driftsgebyr til Dansk Retursystem A/S, jf. § 37,
6)
føre regnskab med antallet af emballager, der er markedsført, jf. § 42, og
7)
indberette oplysninger om markedsførte emballager, jf. kapitel 10.
Stk. 3.
Det er en betingelse for at opnå fritagelse efter stk. 2, at
1)
udbyderen, som ønsker at uddele smagsprøver, ikke har markedsført produkttypen i Danmark inden for de sidste 12 måneder,
2)
produkttypen ikke sælges,
3)
produkttypen omhældes i glas, kop eller bæger, og
4)
udbyderen godtgør, at minimum 98 % af emballagerne vil blive genpåfyldt eller genanvendt.
§ 24
Enhver, som markedsfører drikkevarer i engangsemballage i Danmark, skal med henblik på opkrævning og udbetaling af pant sikre, at engangsemballagen er tilmeldt, jf. § 10, og mærket i overensstemmelse med kravene i bilag 2, jf. dog § 22 og § 23.
Stk. 2.
Udbydere skal sikre, at engangsemballagerne er tilmeldt, jf. § 10, og mærket i overensstemmelse med kravene i bilag 2, jf. dog § 22 og § 23, når emballagerne henstår inden for en radius af 1 km fra det sted, hvor emballagerne markedsføres.
Stk. 3.
Enhver, som køber, modtager, opbevarer eller er i besiddelse af engangsemballage i Danmark med henblik på markedsføring, skal med henblik på opkrævning og udbetaling af pant sikre, at engangsemballagen er tilmeldt, jf. § 10, og mærket i overensstemmelse med kravene i bilag 2, jf. dog § 22 og § 23.
§ 25
Mærkning af engangsemballager må kun foretages af udbydere, som er tilmeldt Dansk Retursystem A/S, jf. § 9, og først efter, at udbyderen har modtaget et emballagetilmeldingsbevis, jf. dog § 31, stk. 3.
Stk. 2.
Udbydere må kun mærke engangsemballager, som udbyderen har tilmeldt til Dansk Retursystem A/S, jf. § 12, og skal sikre, at mærkningen sker i overensstemmelse med § 3, stk. 2, og kravene i bilag 2, samt at mærkningen ikke ændres før emballage- eller produkttypen tilmeldes på ny, jf. §§ 10-13.
Stk. 3.
Dansk Retursystem A/S kan træffe afgørelse om at fravige kravene i bilag 2 om
1)
størrelsen på pantmærke inkl.
pantkode samt EAN-stregkode og GTIN,
2)
placeringen af pantmærke inkl.
pantkode samt EAN-stregkode og GTIN,
3)
farven på pantmærke inkl.
pantkode samt EAN-stregkode og GTIN,
4)
farven på baggrunden for pantmærke inkl.
pantkode samt EAN-stregkode og GTIN, og
5)
anvendelse af mærkningskategori 4.
§ 26
Udbydere skal mærke engangsemballager på én af følgende måder:
1)
Primær mærkning: Direkte påtrykning på engangsemballagen eller på dennes primære etiket (mærkningskategori 1 eller 2), jf. § 27 og bilag 2.
2)
Sekundær mærkning: Påføring af en selvklæbende pantetiket på engangsemballagen, (mærkningskategori 3 eller 4), jf. § 28 og bilag 2.
§ 27
Enhver, som fremstiller pantmærker til primær mærkning skal have en tilladelse hertil fra Dansk Retursystem A/S, jf. §§ 10-13.
Stk. 2.
Pantmærker til primær mærkning må ikke sælges eller på anden måde overdrages.
Stk. 3.
Enhver, som sælger eller på anden måde overdrager emballager mærket med pantmærker til primær mærkning skal sikre, at pantmærkerne er fremstillet i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 4.
Pantmærker til primær mærkning må ikke købes eller på anden måde modtages.
Stk. 5.
Enhver, som køber, modtager opbevarer eller er i besiddelse af emballager med pantmærker til primær mærkning skal sikre, at pantmærkerne er fremstillet i overensstemmelse med stk. 1.
§ 28
Det er udelukkende Dansk Retursystem A/S, der udsteder selvklæbende pantetiketter.
Stk. 2.
Det er kun tilmeldte udbydere, der har tilmeldt engangsemballager til Dansk Retursystem A/S, der kan købe og få udleveret selvklæbende pantetiketter til de af virksomheden tilmeldte emballager, jf. dog § 31, stk. 1.
Stk. 3.
Ingen andre end Dansk Retursystem A/S må sælge eller på anden måde overdrage selvklæbende pantetiketter, jf. dog § 31, stk. 3.
Stk. 4.
Ingen må købe eller modtage selvklæbende pantetiketter fra andre end Dansk Retursystem A/S, jf. dog § 31, stk. 3.
Stk. 5.
Udbydere må ikke opbevare selvklæbende pantetiketter inden for en radius af 1 km fra det sted, hvor udbyderen markedsfører emballager, jf. dog § 31.
Stk. 6.
Ingen må sælge, overdrage, købe, modtage, opbevare eller være i besiddelse af uberettiget udstedte selvklæbende pantetiketter eller produkter påført uberettiget udstedte selvklæbende pantetiketter, jf. stk. 1.
§ 29
Udbydere, som har tilmeldt engangsemballager i mærkningskategori 3 og 4, skal bestille og købe selvklæbende pantetiketter hos Dansk Retursystem A/S.
Udbyderen skal minimum bestille 500 stk. etiketter.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S udleverer de selvklæbende pantetiketter til udbyderen i lukkede, plomberede æsker á 500 stk. med information om korrekt placering og opbevaring, jf. dog § 36, stk. 3, og § 96, stk. 4.
Stk. 3.
Udbydere må kun foretage sekundær mærkning med selvklæbende pantetiketter, der er udstedt af Dansk Retursystem A/S, og som Dansk Retursystem A/S har udleveret til udbyderen.
Stk. 4.
Dansk Retursystem A/S fører regnskab med udleverede selvklæbende pantetiketter, og til hvem udlevering sker.
§ 30
Udbydere, som har bestilt selvklæbende pantetiketter, kan fortryde bestillingen, så længe pantetiketterne ikke er udleveret til udbyderen.
Ved fortrydelse af bestillingen skal udbyderen dække Dansk Retursystem A/S’ omkostninger til trykning af de selvklæbende pantetiketter.
Stk. 2.
Udbydere kan levere ubrugte selvklæbende pantetiketter tilbage til Dansk Retursystem A/S senest tre år efter, at Dansk Retursystem A/S har udleveret pantetiketterne, hvis
1)
udbyderen går i betalingsstandsning eller går konkurs, eller
2)
udbyderen ophører med at markedsføre den pågældende produkttype eller emballager i den pågældende pantgruppe eller materialekategori.
Stk. 3.
Udbydere, som leverer ubrugte selvklæbende pantetiketter tilbage, skal på anmodning fra Dansk Retursystem A/S dokumentere, at en af betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 4.
Udbydere kan, udover i tilfældene nævnt i stk. 2, levere ubrugte selvklæbende pantetiketter tilbage til Dansk Retursystem A/S senest et år efter, at panten, jf. § 3, stk. 2, ændres, eller pantetikettens udseende eller anvendelsesområde, jf. bilag 2, ændres.
Stk. 5.
Dansk Retursystem A/S skal ved tilbagelevering efter stk. 2 og 4 tilbagebetale panten for de ubrugte selvklæbende pantetiketter og indbetalt driftsgebyr med fradrag af Dansk Retursystem A/S’ omkostninger til trykning af pantetiketterne.
Stk. 6.
Udbydere kan få refusion for selvklæbende pantetiketter hos Dansk Retursystem A/S, hvis udbyderen har fejlmærket engangsemballager med pantetiketterne.
Stk. 7.
Det er en betingelse for refusion efter stk. 6, at udbyderen sikrer, at der sker destruktion af de fejlmærkede engangsemballager hos Dansk Retursystem A/S eller under opsyn af Dansk Retursystem A/S.
Udbyderen afholder omkostningerne til destruktion af engangsemballagerne og Dansk Retursystem A/S’ opsyn.
Stk. 8.
Dansk Retursystem A/S skal ved refusion efter stk. 6 tilbagebetale panten for pantetiketterne på de fejlmærkede engangsemballager og indbetalt driftsgebyr for disse med fradrag af Dansk Retursystem A/S’ omkostninger til trykning af pantetiketterne.
§ 31
Den ansvarlige for en udstilling eller messe, som er tilmeldt efter § 17, skal hos Dansk Retursystem A/S bestille og købe selvklæbende pantetiketter i mærkningskategori 4 til brug for mærkning af engangsemballager på udstillingen eller messen.
Stk. 2.
Dansk Retursystem A/S udleverer det bestilte antal selvklæbende pantetiketter med information om korrekt placering og opbevaring, jf. dog § 96, stk. 4.
Dansk Retursystem A/S fører regnskab med udleverede selvklæbende pantetiketter, og til hvem udlevering sker.
Stk. 3.
Den ansvarlige for en udstilling eller messe, som er tilmeldt efter § 17, kan sælge, udlevere og overdrage selvklæbende pantetiketter, som er købt hos Dansk Retursystem A/S, til udstillere på den pågældende udstilling eller messe.
Pantetiketterne må alene sælges, udleveres og overdrages til brug for emballager, som udstillerne udleverer på udstillingen eller messen.
Ved salg af pantetiketter må den ansvarlige for udstillingen eller messen alene opkræve en pris, der svarer til den samlede pris pr. pantetiket, som den ansvarlige for udstillingen eller messen har betalt til Dansk Retursystem A/S for trykning af etiketterne, pant og driftsgebyr.
Stk. 4.
Den ansvarlige for en udstilling eller messe, som er tilmeldt efter § 17, kan hos Dansk Retursystem A/S få refunderet ubrugte selvklæbende pantetiketter senest tre år efter, at Dansk Retursystem A/S har udleveret pantetiketterne.
Stk. 5.
Dansk Retursystem A/S skal ved tilbagelevering efter stk. 4 tilbagebetale panten for de ubrugte selvklæbende pantetiketter og indbetalt driftsgebyr med fradrag af Dansk Retursystem A/S’ omkostninger til trykning af pantetiketterne.
§ 32
Den, som i henhold til lovens § 111 a, stk. 3, kan anmode om at få udleveret emballager, som er taget i bevaring eller er beslaglagt, kan anmode Dansk Retursystem A/S om, at emballagerne lovliggøres ved mærkning med en selvklæbende lovliggørelsespantetiket.
Stk. 2.
Mærkning af emballagerne skal ske af Dansk Retursystem A/S, og som beskrevet i bilag 2.
Stk. 3.
Dansk Retursystem A/S kan træffe afgørelse om, at den selvklæbende lovliggørelsespantetiket skal placeres på emballagen på en anden måde end beskrevet i bilag 2.
§ 33
Den, som i henhold til § 32 kan anmode Dansk Retursystem A/S om, at emballager lovliggøres, bestiller og køber selvklæbende lovliggørelsespantetiketter hos Dansk Retursystem A/S.
Der kan kun bestilles og købes det antal lovliggørelsespantetiketter, som svarer til antallet af emballager, som skal lovliggøres.
Stk. 2.
Det er en betingelse for, at Dansk Retursystem A/S foretager mærkning af emballager med selvklæbende lovliggørelsespantetiketter, at den, som i henhold til § 32 kan anmode Dansk Retursystem A/S om, at emballager lovliggøres, til Dansk Retursystem A/S har betalt pant, driftsgebyr og omkostninger til trykning af lovliggørelsespantetiketterne.
Betalingen sker på grundlag af Dansk Retursystem A/S’ opkrævning, jf. § 97.
Stk. 3.
Dansk Retursystem A/S fører regnskab med udleverede selvklæbende lovliggørelsespantetiketter.
§ 34
Dansk Retursystem A/S skal sikre, at forbrugere af engangsemballage af plast som både er omfattet af denne bekendtgørelse og direktiv 904/2019 Bilaget del E oplyses om ansvarlig forbrugeradfærd med henblik på at reducere henkastet engangsemballage af plast, herunder oplysninger om
1)
de tilgængelige alternative genbrugsemballager,
2)
returtagningspligten, jf. § 5,
3)
den bedste praksis for affaldshåndtering,
4)
konsekvenserne af uhensigtsmæssige former for affaldsbortskaffelse for kloaknettet, og
5)
den belastning på miljøet, navnlig havmiljøet, som henkastet engangsemballage af plast medfører.
Stk. 2.
Udbydere, som markedsfører genpåfyldelig emballage omfattet af bekendtgørelsen, skal på deres hjemmeside eller lignende stille oplysninger til rådighed for forbrugere om, at deres emballager er omfattet af pantsystemet, herunder returtagningspligten, jf. § 5.
Stk. 3.
Dansk Retursystem A/S kan medvirke til den praktiske gennemførsel af oplysningsforpligtigelsen efter stk. 2.
§ 35
Udbydere tilmeldt efter § 9 skal betale pant og driftsgebyr til Dansk Retursystem A/S for hver enkelt engangsemballage, der er mærket i henhold til denne bekendtgørelse, og som markedsføres her i landet eller udføres.
Betalingen sker på grundlag af Dansk Retursystem A/S’ opkrævning, jf. § 97.
Stk. 2.
Den ansvarlige for en udstilling eller messe tilmeldt efter § 17 skal betale pant til Dansk Retursystem A/S for hver enkelt pantetiket, som udleveres af Dansk Retursystem A/S, jf. § 31, stk. 2.
Betalingen sker på grundlag af Dansk Retursystem A/S’ opkrævning, jf. § 97.
§ 36
Udbydere skal betale et gebyr på 2.000 kr. ved tilmelding af en eller flere nye emballagetyper eller produkttyper til Dansk Retursystem A/S, jf. dog § 22 og § 23.
Gebyret på 2.000 kr. gælder også for tilmeldinger af nye emballagetyper eller produkttyper, der efterfølgende foretages i det pågældende kalenderår, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Gebyret skal helt eller delvist dække Dansk Retursystem A/S' omkostninger til registrering af emballagens GTIN og tekniske specifikationer, løbende vedligeholdelse af database, teknisk vejledning af udbyderen og indlæsning af relevante data om emballagen i returmodtagernes automater.
Stk. 3.
Det er en betingelse for udlevering af pantetiketter i henhold til § 29, stk. 2, udstedelse af tilmeldingsbevis, jf. § 12, stk. 3, og indlæsning af relevante data om emballager i returmodtagernes automater i henhold til § 13, stk. 2, at Dansk Retursystem A/S har modtaget tilmeldingsgebyret nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Dansk Retursystem A/S opkræver tilmeldingsgebyr ved lovliggørelse efter lovens § 111 a, stk. 3, også selvom den, hos hvem emballagerne er taget i bevaring eller beslaglagt, eller en anden, som godtgør at være berettiget til dem, inden for samme kalenderår har betalt tilmeldingsgebyr efter stk. 1 eller i samme kalenderår har foretaget lovliggørelse af emballager efter en beslaglæggelse eller bevaring.
§ 37
Udbydere, som markedsfører emballage med drikkevarer, skal hver kalendermåned på baggrund af Dansk Retursystem A/S’ opgørelse, jf. § 61, stk. 3, betale et driftsgebyr til Dansk Retursystem A/S for hver enkelt emballage, som udbyderen har markedsført her i landet eller udført med mærkning i henhold til denne bekendtgørelse, jf. dog §§ 22, 23 og 33.
Betalingen sker på grundlag af Dansk Retursystem A/S’ opkrævning, jf. § 97.
Stk. 2.
Driftsgebyret skal dække de årlige omkostninger, som Dansk Retursystem A/S afholder efter loven og reglerne i denne bekendtgørelse, jf. § 75 og bilag 3, medmindre omkostningerne dækkes af indtægtsført pant, jf. § 72.
§ 38
Butikker, der er tilmeldt Dansk Retursystem A/S med henblik på modtagelse af håndteringsgodtgørelse, jf. § 21, betaler årligt et administrationsgebyr på 500 kr. til Dansk Retursystem A/S.
Stk. 2.
Hvis en butik tilmeldes håndteringsgodtgørelse i løbet af et kalenderår og efter tidspunktet for den årlige opkrævning, foretager Dansk Retursystem A/S et forholdsmæssigt fradrag i administrationsgebyret for den forløbne tid.
Stk. 3.
Administrationsgebyret skal anvendes til hel eller delvis dækning af Dansk Retursystem A/S’ omkostninger til registrering og vedligeholdelse af oplysninger om den enkelte butik, bearbejdning af udbyderes, mellemhandleres og distributørers indberetning af returtagne genpåfyldelige emballager fra den enkelte butik, jf. § 52, operatørens data om returtagne og indsamlede engangsemballager, jf. § 60, stk. 2, samt beregning af butikkens håndteringsgodtgørelse og udbetaling af denne.
§ 39
Returmodtagere, som er tilmeldt indsamling m.v. af engangsemballager, jf. § 19, kan pålægges
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
