Beta
LTA 1032/2022
LTA 1032/2022 — Anordning om ikrafttræden for Færøerne af § 2 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og forskellige andre love (Ændrede procedurer vedrørende nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter m.m.) og § 20 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.)
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
§ 14 a
Anmeldes der betalingsstandsning eller indledes der konkursbehandling mod virksomheder eller enheder, der er eller har været under restrukturering eller afvikling af Finansiel Stabilitet, finder konkurslovens regler om omstødelse, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, ikke anvendelse på afviklingsforanstaltninger, som er foretaget af Finansiel Stabilitet.
§ 14 a
Indledes der rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling mod virksomheder eller enheder, der er eller har været under restrukturering eller afvikling af Finansiel Stabilitet, finder konkurslovens regler om omstødelse, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, ikke anvendelse på afviklingsforanstaltninger, som er foretaget af Finansiel Stabilitet.
§ 46 a
Den dag, hvor Finansiel Stabilitet træffer beslutning i medfør af § 12 om at iværksætte en afviklingsforanstaltning over for en virksomhed eller en enhed, der opfylder afviklingsbetingelserne i medfør af § 4, skal anses som fristdag i forhold til § 25, stk. 1, 2. pkt., og § 46 b.
§ 46 b
Iværksætter og gennemfører Finansiel Stabilitet afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed eller en enhed under afvikling, kan Finansiel Stabilitet gennemføre omstødelse efter reglerne i kapitel 8 i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Reglerne i konkurslovens kapitel 8, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 2.
Retssag til gennemførelse af omstødelse efter stk. 1 kan anlægges indtil 12 måneder efter fristdagen.
Sag kan endvidere anlægges, inden 6 måneder efter at virksomheden eller enheden under afvikling må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.
Stk. 3.
Retssag om krav på omstødelse anlægges af virksomheden eller enheden under afvikling eller af Finansiel Stabilitet eller et broinstitut på vegne af virksomheden eller enheden under afvikling.
Stk. 4.
Virksomheden eller enheden under afvikling kan til Finansiel Stabilitet eller et broinstitut overdrage retten til at gøre omstødelse gældende.
