LEGALDIGMLEGALDIGM
    ← Danmark
    Beta
    LTA 2532/2021

    LTA 2532/2021 — Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymnasiale uddannelser, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse af ventelister, begrænsning af mulighed for institutionsskift, etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier og midlertidigt stop for optag)

    Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.

    § 8 a Uanset bestemmelser i denne lov om fastsættelse af institutioners kapacitet kan følgende institutioner ikke optage elever i 1. g eller på 1. hf til skoleåret 2022/23 på de angivne udbud af gymnasial uddannelse: 1) Herlev Gymnasium og HF på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. 2) Hvidovre Gymnasium og HF på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen. 3) Høje-Taastrup Gymnasium på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen, dog undtaget særligt tilrettelagte forløb, jf. § 33 b, og op til 32 elever i SAFE-klasser, institutionen har etableret. 4) Viby Gymnasium på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen. Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren yder et særtilskud til institutioner omfattet af stk. 1. Stk. 3. Bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 1 skal udarbejde en udviklingsplan for anvendelsen af særtilskuddet, jf. stk. 2. Udviklingsplanen skal dække hele den 3-årige periode, hvortil der udbetales tilskud. Udviklingsplanen, der skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, skal senest den 1. april 2022 sendes til Børne- og Undervisningsministeriet. § 12 b Institutionen kan ikke anvende ventelister for ansøgere, der ikke er optaget på eller har fået reserveret plads på institutionen, med henblik på efterfølgende tildeling af plads. Dette gælder også for ansøgere, der er elever på andre gymnasiale institutioner. 1. og 2. pkt. gælder ikke særligt tilrettelagte forløb, jf. § 33 b i denne lov og § 15 c i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. § 14 b Bortset fra skift af institution i forbindelse med skift af uddannelse kan skift af institution, når ansøgeren har fået reserveret en foreløbig plads eller er blevet endeligt optaget på en institution på en gymnasial uddannelse, kun ske, hvis 1) det sker i forbindelse med en flytning, hvor ansøgeren eller eleven får mere end 60 minutters transporttid fra den nye bopæl til den institution, hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget, eller 2) der er problemer med ansøgerens eller elevens trivsel på den institution, hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget. Stk. 2. Skift af institution på grund af problemer med trivsel sker efter aftale med lederen af den institution, som ansøgeren eller eleven vil skifte fra. Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter ikke skift til institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. § 8 b En institution beliggende i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Københavns, Lyngby-Taarbæk, Odense, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk eller Aarhus Kommune modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet for det antal elever, der overstiger antallet af elever, de modtog tilskud for i december det år, hvor de havde det højeste antal elever i skoleårene 2018/19, 2019/20, 2020/21 og 2021/22 bortset fra institutioner, som er Team Danmark-uddannelsespartner. For en institution, som udbyder uddannelsen til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen, kan tilskudsloftet, jf. 1. pkt., dog ikke fastsættes under 28 elever pr. uddannelse pr. årgang. For en institution, som udbyder enten uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, kan tilskudsloftet, jf. 1. pkt., dog ikke fastsættes under 40 elever på uddannelsen pr. årgang. Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter i forbindelse med godkendelse af skoler og kurser efter § 1 et tilskudsloft for, hvor mange elever skolen eller kurset vil kunne få tilskud til. § 34 c Uanset bestemmelser i denne lov om fastsættelse af institutioners kapacitet kan følgende institutioner ikke optage elever i 1. g eller på 1. hf til skoleåret 2022/23 på de angivne udbud af gymnasial uddannelse: 1) AARHUS TECH på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. For begge uddannelsers vedkommende på institutionens afdeling i Tilst. 2) NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN – Københavns erhvervs- og gymnasiale uddannelser på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen og den 3-årige uddannelse til merkantil studentereksamen. For begge uddannelsers vedkommende på institutionens afdelinger i Ishøj. Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren yder et særtilskud til institutioner omfattet af stk. 1. Stk. 3. Bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 1 skal udarbejde en udviklingsplan for anvendelsen af særtilskuddet, jf. stk. 2. Udviklingsplanen skal dække hele den treårige periode, hvortil der udbetales særtilskud. Udviklingsplanen, der skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, skal senest den 1. april 2022 sendes til Børne- og Undervisningsministeriet.

    Relaterede guides, FAQ og kontraktskabeloner