LTA 2523/2021 — Bekendtgørelse om registrering af køretøjer

§ 1 I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen »registrering af et køretøj« eller afledninger heraf som en samlebetegnelse for indregistrering af et køretøj med tildeling af et registreringsnummer, omregistrering af et registreret køretøj uden tildeling af et nyt registreringsnummer og afmelding af et registreret køretøj. Stk. 2. I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen »færdselslovens område« om vej her i landet, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, jf. færdselslovens § 1. Stk. 3. I denne bekendtgørelse, bortset fra kapitel 4, bruges betegnelsen »ejer« eller »bruger« af et køretøj, eller afledninger heraf, såvel om tilfælde, hvor der kun er én ejer eller én bruger, som om tilfælde, hvor der er flere ejere eller flere brugere af køretøjet. Betegnelsen »bruger« af et køretøj bruges om en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere, jf. dog § 5, stk. 2 og 3. Det samme gælder en filial her i landet af en udenlandsk erhvervsdrivende virksomhed eller en udenlandsk arbejdsgiver. Stk. 4. I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen »her i landet« om Kongeriget Danmark, bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 5. I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen »udenlandsk køretøj« eller afledninger heraf om et køretøj, hvis ejer eller bruger har en sådan tilknytning til en anden stat, jf. kapitel 4, at køretøjet, hvis det skal registreres, ikke skal registreres i Køretøjsregisteret. Stk. 6. I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen »udenlandsk registreret køretøj« eller afledninger heraf om et køretøj, der er registreret af en kompetent myndighed i en anden stat, Færøerne eller Grønland og forsynet med nummerplader. Betegnelsen bruges også om et køretøj, der fører korttidsnummerplader/-mærker af en type, der højst kan udstedes for 7 dage, eller »commercial number plates« (prøveskilte), hvis tilladelse til kørsel med pladerne eller mærkerne er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland. Stk. 7. I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen »Wienerkonventionen« om Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik. Stk. 8. I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen »EU/EØS-stat« om en stat, der enten er medlem af EU eller deltager i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Stk. 9. I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen »registreringsattest« eller afledninger heraf om den samlede registreringsattest. Består registreringsattesten således af to dele, omfatter betegnelsen begge dele af attesten. § 2 Skatteforvaltningen forvalter Køretøjsregisteret. Stk. 2. Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for forvaltningen af Køretøjsregisteret. Skatteforvaltningen kan herunder fastsætte forskrifter for den form, hvori oplysninger skal gives til registeret. Stk. 3. Skatteforvaltningen kan dispensere fra §§ 5-10, § 13, stk. 2, 2. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 40, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, § 46, stk. 2, § 58, stk. 1, § 69, stk. 2, 3. pkt., § 92 og § 93, stk. 2, 2. pkt., hvis særlige grunde taler derfor. Stk. 4. Skatteforvaltningen kan efter forudgående høring af Rigspolitiet tillade, at nummerplader på person- og varebiler monteres med andet fæstningsmiddel end skruer eller bolte med tilhørende hætter som anført i § 70, stk. 3, 2. pkt. Stk. 5. Ud over behandling af oplysninger som nævnt i kapitel 20 kan Skatteforvaltningen ud fra en konkret vurdering tillade behandling af oplysninger i Køretøjsregisteret i det omfang, der i øvrigt er hjemmel dertil. Stk. 6. Skatteforvaltningen kan slette registrerede oplysninger om et køretøj 12 år efter, at køretøjet er afmeldt, hvis køretøjet ikke siden da er indregistreret på ny i Køretøjsregisteret. § 3 Følgende typer af køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område, jf. dog kapitel 4 og 6: 1) Motorkøretøj. 2) Traktor eller blokvogn, jf. dog stk. 2. 3) Knallert, jf. dog stk. 3. 4) Påhængs- eller sættevogn til et køretøj, der skal registreres. 5) Campingvogn. 6) Andet påhængsredskab end campingvogn, der tilkobles et motorkøretøj, hvis påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække det med en højere hastighed end 30 km/t. 7) Motorredskab, der er indrettet og benyttes til befordring af gods, der ikke er nødvendig for motorredskabets funktion, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om registrering af køretøjer. Det gælder dog ikke i de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer. Stk. 2. En traktor eller blokvogn som nævnt i § 3 i lov om registrering af køretøjer skal ikke registreres. En traktor eller blokvogn som nævnt i § 4 i lov om registrering af køretøjer skal registreres som godkendt og forsynes med nummerplade, før traktoren eller blokvognen tages i brug på færdselslovens område. Stk. 3. En lille knallert skal kun registreres, hvis den er erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller senere. En invalideknallert skal ikke registreres. En speed pedelec, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 878 af 25. juni 2018 om forsøgsordning for speed pedelecs, skal ikke registreres. Stk. 4. Et køretøj, der tilhører en kommune, skal, hvis køretøjet er fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 3 eller 4, registreres i Køretøjsregisteret, men kan føre særlige kommunale nummerplader. § 4 Et køretøj, der er registreret første gang for mere end 30 år siden og underkastet periodisk syn, jf. § 55, stk. 1-3, i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, kan registreres til veterankørsel. Stk. 2. Et køretøj, der er registreret til veterankørsel, må kun benyttes lejlighedsvis. Køretøjet må ikke bruges til erhvervsmæssig befordring af personer, transport af farligt gods, udrykningskørsel eller udlejning uden fører. Stk. 3. Et køretøj, der er registreret til veterankørsel, kan dog uanset stk. 2 anvendes til eksamenskørsel, jf. bekendtgørelse om eksamenskørsel, optog mv. § 5 Et køretøj registreres kun i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis 1) der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet, 2) ejeren i brugsaftalen har givet afkald på brugsretten til køretøjet i brugsperioden, og 3) brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet. Stk. 3. Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet. § 6 En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet. Stk. 2. En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder. § 7 Med hjemsted for en virksomhed sidestilles et fast driftssted. § 8 I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater m.v., anses den pågældende efter § 5 at have bopæl i den stat m.v., hvor den pågældende er hjemmehørende. Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning. Stk. 3. En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor. Stk. 4. En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssigt vender tilbage dertil, hvilket vejledende er mindst to gange om måneden, idet der dog er tale om en konkret vurdering. Der stilles dog ikke krav om regelmæssig tilbagevenden, hvis den pågældende opholder sig her i landet med henblik på at udføre en arbejdsopgave af tidsbegrænset varighed på ikke over 6 måneder inden for 12 måneder. Stk. 5. At følge undervisning på et universitet eller en anden skole indgår ikke som et element ved fastlæggelsen af, hvor en person er hjemmehørende efter stk. 2-4. Stk. 6. Uanset stk. 4 og stk. 5 anses en person for hjemmehørende her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i et år eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 365 dage eller mere inden for en periode på 24 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis den anden stat m.v., hvor den pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, og 1) den pågældendes ægtefælle og børn bor i denne anden stat m.v., eller 2) denne anden stat m.v. modsætter sig, at den pågældende anses for hjemmehørende her i landet, jf. stk. 7. Stk. 7. I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen efter stk. 6 anser en person for hjemmehørende her i landet, og den anden stat, hvor den pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, underretter Skatteforvaltningen den kompetente myndighed i denne anden stat om den påtænkte afgørelse med et varsel på 8 uger. Fremsætter myndigheden indsigelse mod den påtænkte afgørelse, afgør Skatteforvaltningen spørgsmålet om, hvor den pågældende er hjemmehørende, i forståelse med myndigheden. Meddeler myndigheden inden fristens udløb, at den er enig i den påtænkte afgørelse, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelsen på dette tidspunkt. Undlader myndigheden at svare inden fristens udløb, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelsen som varslet. Stk. 8. Opholder en person sig ikke i nogen stat 185 dage inden for et kalenderår, jf. stk. 2 og 3, bortses fra dette tidsmæssige kriterium ved bestemmelsen af, i hvilken stat den pågældende er hjemmehørende det pågældende kalenderår. § 9 Hvis en registreret ejer eller bruger af et køretøj opgiver sin bopæl eller sit hjemsted her i landet, skal køretøjet afmeldes eller omregistreres til en ny ejer, respektive en ny bruger, hvis den fraflyttende har været afgørende for registreringen i Køretøjsregisteret efter § 5. Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende tager ophold i en anden stat, Færøerne eller Grønland i mindre end 185 dage. § 10 Hvis en ejer eller bruger af et udenlandsk registreret køretøj etablerer bopæl eller hjemsted her i landet, og køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. kapitel 2 og 4, skal registrering i Køretøjsregisteret ske inden 30 dage efter tilflytningen. § 11 Bevis for bopæl eller hjemsted i eller tilknytning til en anden EU/EØS-stat kan føres med ethvert egnet bevismiddel, herunder identitetskort eller andet gyldigt dokument. Stk. 2. Hvis Skatteforvaltningen nærer tvivl om gyldigheden af en erklæring om bopæl eller hjemsted i eller tilknytning til en anden EU/EØS-stat, der er afgivet på grundlag af et bevismiddel som nævnt i stk. 1, kan Skatteforvaltningen med henblik på specifikke kontrolforanstaltninger kræve yderligere oplysninger eller beviser. § 12 En person kan føre et udenlandsk registreret køretøj her i landet uden forudgående tilladelse fra Skatteforvaltningen, medmindre andet er bestemt i kapitel 6. Stk. 2. Til personer med dobbeltdomicil udsteder Skatteforvaltningen efter anmodning et skriftligt bevis for retten til at føre et udenlandsk køretøj her i landet med angivelse af, under hvilke betingelser denne ret er bestemt. Et sådant bevis udstedes for højst 12 måneder. § 13 Et udenlandsk registreret køretøj kan ikke samtidigt være registreret i Køretøjsregisteret. Skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, inddrages køretøjets udenlandske registreringsattest og nummerplader, jf. §§ 45 og 46. Stk. 2. Hvis en fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted her i landet ønsker at bruge et køretøj, der er registreret i udlandet, her i landet, skal Skatteforvaltningen, hvis køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. kapitel 2 og 4, underrettes om ibrugtagningen på færdselslovens område, inden ibrugtagningen sker, med angivelse af dagen for ibrugtagningen på www.skat.dk/motor-udland. Skatteforvaltningen udsteder en elektronisk kvittering for anmeldelsen. Kvitteringen skal medbringes under kørslen og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. Køretøjet må her i landet kun føres af den, der har anmeldt ibrugtagningen til Skatteforvaltningen, og af personer, der tilhører den pågældendes husstand. Er anmelderen en virksomhed, må køretøjet føres af en ansat i den pågældende virksomhed. Køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret senest 30 dage efter, at køretøjet er taget i brug. § 14 Et udenlandsk motorkøretøj skal være registreret af en kompetent myndighed i den pågældende stat m.v. og forsynet med nummerplader, før køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på følgende udenlandske køretøjer: 1) Et påhængskøretøj til et motorkøretøj, hvis påhængskøretøjet har en tilladt totalvægt over 750 kg, og påhængskøretøjets ejer eller bruger har bopæl eller hjemsted i en stat, der har ratificeret Wienerkonventionen. Hvis ejeren eller brugeren har bopæl eller hjemsted i en stat, der ikke har ratificeret Wienerkonventionen, behøver påhængskøretøjet ikke være registreret, uanset påhængskøretøjets vægt. 2) En knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed over 30 km i timen. 3) Et motorredskab, en traktor eller et påhængskøretøj til et motorredskab eller en traktor, hvis køretøjet skal registreres i ejerens eller brugerens hjemland. Stk. 3. Et udenlandsk registreret køretøj må ikke bruges på færdselslovens område, hvis køretøjet ikke må bruges på vejene i den stat m.v., hvor køretøjet er registreret, f.eks. på grund af manglende fremstilling af køretøjet til syn eller på grund af en skatterestance vedrørende køretøjet. Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved kørsel med korttidsnummerplader/-mærker eller commercial number plates (prøveskilte), jf. § 1, stk. 6. Et køretøj med korttidsnummerplader/-mærker eller commercial number plates må ikke bruges til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods. § 15 En person med bopæl eller hjemsted her i landet må ikke føre et udenlandsk registreret køretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i stk. 2, § 10, § 13, stk. 2, eller §§ 16-26. Stk. 2. En herboende må gerne føre et udenlandsk registreret køretøj på færdselslovens område i følgende tilfælde: 1) Hvis den i overensstemmelse med kapitel 4 i udlandet registrerede ejer eller bruger af køretøjet er passager under kørslen, jf. § 36, stk. 6. 2) Hvis køretøjet fører korttidsnummerplader/-mærker, jf. § 1, stk. 6, 2. pkt., og § 36, stk. 8. 3) Hvis køretøjet er lejet i udlandet for en periode af højst 7 dage, føreren efter lejeaftalen har ret til at føre køretøjet, og kørslen på færdselslovens område alene sker fra grænsen direkte til det sted her i landet, hvor køretøjet efter lejeaftalen skal afleveres. Lejeaftalen skal medbringes under kørslen og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. 4) Hvis køretøjet i henhold til en forsikringsaftale er stillet til rådighed for føreren, efter at vedkommendes eget køretøj er havareret i forbindelse med kørsel uden for landet, og køretøjet køres direkte fra grænsen til bopælen og videre til afleveringsstedet. Bevis for, at kørslen sker med dette formål, skal medbringes under kørslen og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. 5) Hvis køretøjet er stillet til rådighed af et autoværksted i udlandet som følge af reparation af et dansk registreret køretøj (værkstedskøretøj). Den, der fører køretøjet her i landet, skal være enten registreret i Køretøjsregisteret som ejer eller bruger af det køretøj, der er under reparation, eller en person, der tilhører den pågældende ejer eller brugers husstand eller er en ansat i den pågældende ejer eller brugers virksomhed. Skatteforvaltningen skal underrettes om ibrugtagningen på færdselslovens område, inden ibrugtagningen sker, med angivelse af dagen for ibrugtagningen på www.skat.dk/motor-udland. Skatteforvaltningen udsteder en elektronisk kvittering for anmeldelsen. Kvitteringen fra Skatteforvaltningen og lånekontrakten fra autoværkstedet skal medbringes under kørslen og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. Lånekontrakten skal angive, at køretøjet er et værkstedskøretøj, der stilles til rådighed ved reparation af et dansk indregistreret køretøj, herunder registreringsnummeret på det danske køretøj. Kørsel med et udenlandsk registreret værkstedskøretøj må ikke overstige 30 dage inden for en periode på 12 måneder pr. dansk indregistreret køretøj. § 16 Et udenlandsk registreret motorkøretøj eller sammenkoblet vogntog, der udelukkende er beregnet til godstransport, må føres på færdselslovens område af en person, der har bopæl her i landet, hvis køretøjet er registreret til en virksomhed, der ikke er etableret her i landet, og kørslen alene udføres som erhvervsmæssig godstransport for fremmed regning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel. § 17 Et udenlandsk registreret motorkøretøj, der er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, må føres på færdselslovens område af en person, der har bopæl her i landet, hvis køretøjet er registreret til en virksomhed, der ikke er etableret her i landet, og kørslen alene udføres som erhvervsmæssig personbefordring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis motorkøretøjet er registreret til en sammenslutning, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som ikke er etableret her i landet. § 18 Skatteforvaltningen kan tillade, at en udenlandsk registreret mobilkran, jf. § 3 i bekendtgørelse om særtransport, som udelukkende skal bruges som arbejdsredskab, må føres på færdselslovens område af en person, der har bopæl her i landet. Tilladelsen kan gives i indtil 6 måneder og omfatter den, der har modtaget tilladelsen, og de hos denne ansatte. § 19 En person med bopæl her i landet, der er beskæftiget i et automobilfirma, en automobilservicestation, et automobiludlejningsfirma, et automobilværksted, et hotel, en motororganisation, et rederi, et redningskorps, et parkeringsanlæg, et skibsmæglerfirma, et speditionsfirma, en synsvirksomhed eller en omsynsvirksomhed, må føre et udenlandsk registreret motorkøretøj på færdselslovens område, hvis kørslen alene finder sted i forbindelse med køretøjets afhentning, udbringning, afprøvning, parkering, klargøring, afskibning eller hjemtransport. § 20 En person med bopæl her i landet må føre et udenlandsk registreret motorkøretøj, der er registreret til taxikørsel i den pågældende stat m.v. Stk. 2. Køretøjet må på færdselslovens område kun bruges til erhvervsmæssig persontransport. Stk. 3. Det er en forudsætning for kørslen, at Skatteforvaltningen har fritaget køretøjet for afgift efter registreringsafgiftsloven. Fritagelsen skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. § 21 En herboende arbejdstager, der får stillet et udenlandsk registreret motorkøretøj til rådighed af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i en anden EU/EØS-stat, må føre køretøjet på færdselslovens område. Stk. 2. Det er en forudsætning for kørslen, at Skatteforvaltningen har fritaget køretøjet for afgift efter registreringsafgiftsloven. Køretøjet må kun føres af den person, som er omfattet af fritagelsen, eller af en person, der hører til den pågældendes husstand. Stk. 3. Fritagelsen skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. § 22 En herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der er etableret i eller udfører tjenesteydelser i en anden EU/EØS-stat, og i den forbindelse anvender et udenlandsk registreret motorkøretøj til brug for udførelsen af denne selvstændige erhvervsvirksomhed i en anden EU/EØS-stat, må føre køretøjet på færdselslovens område. Stk. 2. § 21, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. § 23 Skatteforvaltningen kan give erhvervsdrivende fysiske eller juridiske personer, som er beskæftiget med udvikling, produktion og salg af motorkøretøjer, og som i vedvarende og ikke uvæsentligt omfang har behov for at teste motorkøretøjer eller udstyr integreret i motorkøretøjer i deres erhverv, tilladelse til, at en person med bopæl her i landet fører et udenlandsk registreret motorkøretøj i forbindelse med test af køretøjet eller køretøjets udstyr i indtil 60 dage for hvert køretøj. Kørslen må kun foretages med et motorkøretøj, hvor ansøgeren ikke råder eller har mulighed for at råde over et tilsvarende dansk registreret motorkøretøj her i landet, herunder ved leje eller leasing. Stk. 2. Køretøjet må her i landet kun føres af den erhvervsdrivende eller dennes ansatte. Køretøjet må dog føres af en testperson, som ikke er ansat hos den erhvervsdrivende, hvis den erhvervsdrivende eller mindst én af dennes ansatte er passager under kørslen. Køretøjet må kun føres med henblik på at opfylde det erhvervsmæssige formål, jf. stk. 1. Stk. 3. Skatteforvaltningen udsteder en tilladelse med oplysning om vilkår for brugen. Tilladelsen skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. Tilladelsen gælder i et år. Stk. 4. Den erhvervsdrivende skal forud for ibrugtagningen af et udenlandsk registreret motorkøretøj på færdselslovens område underrette Skatteforvaltningen herom med angivelse af perioden for anvendelse af køretøjet i Danmark, formålet med kørslen og køretøjets stelnummer på www.skat.dk/motor-udland. Skatteforvaltningen udsteder en elektronisk kvittering for anmeldelsen. Kvitteringen skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. § 24 Skatteforvaltningen kan tillade, at en person med bopæl her i landet fører et udenlandsk registreret motorkøretøj på færdselslovens område i op til 6 uger til brug i forbindelse med statsbesøg, store internationale arrangementer eller lignende, hvis den pågældende kørsel ikke uden vanskeligheder kan dækkes af køretøjer, der allerede er registreret her i landet. Stk. 2. Tilladelsen skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. § 25 Skatteforvaltningen kan tillade, at en person med bopæl her i landet, der hovedsageligt opholder sig i udlandet, i en nærmere angiven periode fører et udenlandsk registreret motorkøretøj på færdselslovens område mellem grænsen og den pågældendes bopæl her i landet i forbindelse med fri- eller feriedage. Tilladelse kan kun gives til privat kørsel. Stk. 2. Skatteforvaltningen kan i øvrigt tillade, at en person med bopæl her i landet fører et udenlandsk registreret motorkøretøj på færdselslovens område i transit direkte fra indførselsstedet til udførselsstedet. Stk. 3. Tilladelsen skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. § 26 Skatteforvaltningen kan tillade, at en person med bopæl her i landet i en nærmere angiven periode erhvervsmæssigt fører et udenlandsk registreret motorkøretøj på færdselslovens område. Tilladelse kan gives til: 1) Kørsel med et køretøj, der er særligt indrettet til demonstrationskørsel, til kørsel med dette formål. Tilladelsen kan gives i indtil 60 dage inden for en periode på 12 måneder. 2) Importører og forhandlere i forbindelse med demonstration for forhandlere og presse af en ny køretøjsmodel, der er stillet til rådighed af fabrikanten eller dennes repræsentant, hvis ansøgeren ikke råder over et tilsvarende registreret eller uregistreret køretøj her i landet. Tilladelse kan gives i indtil 30 dage for hver ny køretøjsmodel. 3) Journalister med motorstof som hovedområde til prøvekørsel af en ny model, der er stillet til rådighed af importøren, forhandleren, fabrikanten eller dennes repræsentant. Tilladelsen kan gives i indtil 14 dage for hver ny køretøjsmodel. Stk. 2. Tilladelsen skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. § 27 Et udenlandsk motordrevet køretøj og et påhængskøretøj dertil må kun bruges på færdselslovens område, hvis der i overensstemmelse med færdselsloven er tegnet en ansvarsforsikring for køretøjet. Stk. 2. Forsikringspligten anses uden videre for opfyldt for køretøjer, der er registreret i en EU/EØS-stat, Andorra, Færøerne, Gibraltar, Grønland, Monaco, San Marino eller Schweiz. For køretøjer, der er registreret i en anden stat end de her nævnte, skal føreren være i besiddelse af gyldigt internationalt grønt forsikringskort eller af en grænseforsikringspolice udstedt af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. Forsikringsdokumentet skal være underskrevet og vise, at lovpligtig ansvarsforsikring er i kraft, og at forsikringens gyldighedsområde er EU-/EØS-staterne. § 28 Et udenlandsk motorkøretøj eller et udenlandsk påhængskøretøj til et motorkøretøj må bruges på færdselslovens område, hvis køretøjet som minimum opfylder de tekniske krav, der følger af Wienerkonventionen, anneks 5, og dette kapitel i øvrigt. Stk. 2. Har køretøjets ejer eller bruger bopæl eller hjemsted i en stat, der ikke har ratificeret Wienerkonventionen, skal køretøjet som minimum opfylde de tekniske krav, der følger af den internationale færdselskonvention af 19. december 1949, jf. bekendtgørelse nr. 7 af 2. marts 1956, og dette kapitel i øvrigt. Stk. 3. Der kan i anden lovgivning m.v. være fastsat tekniske krav, der skal være opfyldt, før et udenlandsk køretøj må tages i brug på færdselslovens område. § 29 Et udenlandsk køretøj skal overholde reglerne i bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk, bortset fra § 3, stk. 4, § 12, stk. 2, og § 22, stk. 5. Stk. 2. En sættevogn kan dog overskride de længdebegrænsninger, der er fastsat i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse, såfremt den samlede længde af sættevognstoget ikke overstiger 15,50 m. § 30 Et udenlandsk køretøj med forlygter med asymmetrisk nærlys, der er indstillet til venstrekørsel, må kun benyttes her i landet, såfremt den sektorformede del af lygteglasset, hvorfra de asymmetriske stråler udgår, tildækkes, eller lygterne omstilles til højrekørsel. § 31 Færdselslovens regler om tilkobling af påhængskøretøj og sidevogn finder tilsvarende anvendelse på et udenlandsk køretøj. Stk. 2. En udenlandsk motorcykel eller cykel må dog være tilkoblet en sidevogn, der er anbragt til venstre for motorcyklen, respektive cyklen. § 32 Et udenlandsk motorredskab, traktor og påhængskøretøj til et motorredskab eller en traktor må bruges på færdselslovens område, hvis køretøjet opfylder de krav, der følger af dette kapitel og af bekendtgørelse om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber m.v. § 33 Som knallert anses alene et køretøj, der opfylder betingelserne i færdselslovens § 2, nr. 7. Opfylder en udenlandsk knallert ikke disse betingelser, skal den betragtes som motorcykel. Stk. 2. En udenlandsk knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed over 30 km i timen skal opfylde de krav, der gælder for motorcykler. Det kræves dog ikke, at nummerpladen er belyst i lygtetændingstiden. Stk. 3. En udenlandsk knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen skal overholde kravene i § 31, nr. 2-6, og § 32, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. Knallerten skal desuden være forsynet med en rød bagudrettet refleksanordning og et identifikationsmærke, der angiver cylindervolumen, og mærket »CM«. § 34 En udenlandsk cykel skal være forsynet med: 1) Bremse, som kan bremse cyklen på en sikker, hurtig og virksom måde. 2) Rød refleksanordning, som kan ses bagfra. 3) Sådanne anordninger, at cyklen fortil kan vise et hvidt eller gulligt lys og bagtil et rødt lys. 4) En klart lydende klokke, som skal være anbragt på styret. Cyklen må ikke være forsynet med andet signalapparat. § 35 En udenlandsk registreret bil skal både foran og bag på vise bilens registreringsnummer. Har bilens ejer eller bruger bopæl eller hjemsted i en stat, der ikke har ratificeret Wienerkonventionen, stilles der kun krav om, at bilen bag på viser bilens registreringsnummer. Stk. 2. En udenlandsk registreret motorcykel skal vise motorcyklens registreringsnummer bag på. Stk. 3. Et udenlandsk påhængskøretøj, der efter § 14 skal være registreret, skal vise påhængskøretøjets registreringsnummer bag på. Skal påhængskøretøjet ikke være registreret efter § 14, skal køretøjet bag på enten vise det trækkende køretøjs registreringsnummer eller påhængskøretøjets eget registreringsnummer. Stk. 4. Registreringsnummeret skal bestå af arabiske tal eller latinske bogstaver. Hvis andre tal eller bogstaver benyttes, skal registreringsnummeret tillige vises med arabiske tal, respektive latinske bogstaver. Stk. 5. Registreringsnummeret kan enten være anbragt på en særlig plade (nummerplade) eller være fastgjort til eller malet på selve køretøjet. I begge tilfælde gælder § 70, stk. 1 og 2. Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på en udenlandsk registreret knallert, et udenlandsk registreret motorredskab, en udenlandsk registreret traktor og et udenlandsk registreret påhængskøretøj til et motorredskab eller en traktor, jf. § 14. Stk. 7. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved brug af korttidsnummerplader/-mærker eller commercial number plates (prøveskilte), jf. § 1, stk. 6, 2. pkt. § 36 Som registreringsattest betegnes et dokument, der er udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende stat, Færøerne eller Grønland som bevis for, at køretøjet er registreret. Stk. 2. Registreringsattesten for et påhængskøretøj kan bestå i, at påhængskøretøjet er anført i registreringsattesten for det trækkende køretøj. Stk. 3. For køretøjer, der er registreret i en EU/EØS-stat, gælder Rådets direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer. Stk. 4. Er køretøjet ikke registreret i en EU/EØS-stat, skal registreringsattesten være skrevet med latinske bogstaver eller arabiske tal og som minimum oplyse om: 1) Køretøjets registreringsnummer, mærke, stelnummer, datoen for første registrering eller produktionsåret samt navn og adresse på attestens indehaver. 2) Attestens gyldighedstid, hvis attesten er tidsbegrænset. 3) Køretøjets tilladte totalvægt, hvis køretøjet er beregnet til godstransport og registreret i en stat, der har ratificeret Wienerkonventionen. Stk. 5. For køretøjer, der ikke er registreret i en EU/EØS-stat, ligestilles et kørecertifikat, der er udstedt i henhold til den internationale konvention af 24. april 1926 om kørsel med motorkøretøjer, med en registreringsattest, såfremt certifikatet er udstedt inden for det seneste år. Stk. 6. Registreringsattesten eller kørecertifikatet skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. Er køretøjet registreret i en EU/EØS-stat, og består registreringsattesten af to dele, skal alene Del I medbringes. Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på køretøjer som nævnt i § 35, stk. 6. Stk. 8. Ved kørsel med korttidsnummerplader/-mærker eller commercial number plates (prøveskilte), jf. § 1, stk. 6, 2. pkt., skal tilladelsen til brug af pladerne/mærkerne medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. § 37 Et udenlandsk motorkøretøj og et udenlandsk påhængskøretøj til et motorkøretøj skal bag på vise registreringslandets landekendingsmærke. Stk. 2. Et påhængskøretøj til et udenlandsk motorkøretøj skal, hvis påhængskøretøjet ikke er registreret, bagpå være forsynet med det trækkende køretøjs landekendingsmærke. Stk. 3. Landekendingsmærket skal bestå af mindst et og højst tre latinske bogstaver, der er malet med sort på en hvid elliptisk bund, jf. dog stk. 6. Bogstaverne skal være mindst 80 mm høje og stregbredden mindst 10 mm. Stk. 4. Ellipsen på et landekendingsmærke til en motorcykel skal være på mindst 175x115 mm. På landekendingsmærket til andre motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil skal ellipsen være mindst 240x145 mm, hvis mærket består af tre bogstaver. Dimensionerne kan nedsættes til 175x115 mm, hvis mærket består af et eller to bogstaver. Stk. 5. Landekendingsmærket skal være anbragt i overensstemmelse med § 70, stk. 1 og 2. Dog kan ellipsen anbringes med lodret hovedakse, såfremt landekendingsmærket kun består af et bogstav. Stk. 6. For køretøjer, der er registreret i en EU/EØS-stat, gælder EU-nummerpladen som landekendingsmærke, jf. Rådets forordning (EF) nr. 2411/98 af 3. november 1998 om gensidig anerkendelse af registreringslandets kendingsbogstaver for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil ved kørsel inden for Fællesskabet. § 38 Anmeldelse af et køretøj til registrering i Køretøjsregisteret sker til Skatteforvaltningen eller til en nummerpladeoperatør, der er autoriseret efter kapitel 18 eller 19. Stk. 2. En nummerpladeoperatør, der er autoriseret efter kapitel 18, kan ikke: 1) Indregistrere et køretøj, der tidligere har været registreret, i tilfælde, hvor den seneste registreringsattest ikke foreligger. 2) Indregistrere et køretøj i tilfælde som nævnt i § 44. 3) Indregistrere et køretøj som udrykningskøretøj, jf. § 53. 4) Indregistrere et køretøj tidsbegrænset efter § 59. 5) Indregistrere et køretøj med særlige nummerplader eller mærker som nævnt i § 68, stk. 4, nr. 1 og 4-6. 6) Omregistrere et køretøj med særlige nummerplader som nævnt i § 68, stk. 4, nr. 1, 2, 4 og 5, til anden ejer eller bruger uden skift af registreringsnummer. Stk. 3. En nummerpladeoperatør, der er autoriseret efter kapitel 19, kan kun foretage de registreringer, der er nævnt i § 98. Stk. 4. Før der kan ske registrering i Køretøjsregisteret, skal det registreringsgrundlag, der er nævnt i §§ 39-53, foreligge. Stk. 5. En nummerpladeoperatør skal opbevare den registreringsattest, der ligger til grund for indregistrering af et tidligere registreret køretøj eller omregistrering af et registreret køretøj med udstedelse af ny registreringsattest, i 12 måneder, jf. dog § 46. Afmeldes et køretøj med henblik på skrotning af køretøjet, skal nummerpladeoperatøren, med undtagelse af politiet og forsikringsselskaber, ligeledes opbevare køretøjets registreringsattest i 12 måneder. Efter udløbet af de 12 måneder skal nummerpladeoperatøren destruere registreringsattesten, medmindre Skatteforvaltningen bestemmer andet. § 39 Kun ejeren af et køretøj kan anmelde køretøjet til registrering, jf. dog § 5, stk. 3, 3. pkt. Anmelderen skal fremvise billedlegitimation, såfremt anmelderen er en fysisk person, og registreringen sker ved fysisk fremmøde. Stk. 2. Anmeldelse kan ske efter fuldmagt fra køretøjets ejer. Den, der er i besiddelse af registreringsattesten for køretøjet, anses for bemyndiget af ejeren til at anmelde køretøjet til registrering. Stk. 3. Ved registreringen sker der ikke en egentlig prøvelse af det civilretlige ejerforhold til køretøjet. Er eller har køretøjet tidligere været registreret, men er registreringsattesten bortkommen, sker der en prøvelse af, om anmelderen opfylder betingelserne i § 58, stk. 1, for at få erstattet registreringsattesten. § 40 I anmeldelsen skal der oplyses om ejerens fulde navn og adresse. Endvidere skal der oplyses om cpr-nummer eller cvr-nummer. Stk. 2. Sker anmeldelsen efter fuldmagt, skal disse identifikationsoplysninger tillige gives om den befuldmægtigede. Stk. 3. Som adressen for en fysisk person angives det sted, hvor den pågældende har bopæl efter lov om Det Centrale Personregister. Har den pågældende ikke en sådan bopæl, angives det sted, hvor den pågældende har fast ophold. Stk. 4. Som adressen for en juridisk person angives det sted, hvor den pågældende har hjemsted her i landet. Har den pågældende ikke et sådant hjemsted, angives det sted, hvor den pågældende har adresse her i landet. § 41 Bestemmelserne i §§ 39 og 40 finder tilsvarende anvendelse ved omregistrering af et køretøj efter § 100. § 42 Hvis en bruger af et registreret køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. kapitel 4, skal den pågældende registreres som bruger af køretøjet. Stk. 2. Ved registrering af en bruger finder §§ 39 og 40 tilsvarende anvendelse. § 43 Hvis et brugt køretøj skal indregistreres i Køretøjsregisteret, og køretøjet senest har været registreret i Køretøjsregisteret, henholdsvis før den 6. juni 2012 i Centralregisteret for Motorkøretøjer, skal registreringsattesten for denne registrering fremlægges, før registrering kan ske. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis betingelserne i § 58, stk. 1, for at få erstattet registreringsattesten er opfyldt. § 44 Hvis et brugt køretøj skal indregistreres i Køretøjsregisteret, og køretøjet senest har været registreret her i landet efter reglerne for kongehusets, forsvarets eller Beredskabsstyrelsens køretøjer, skal bevis for, hvem der er ejer af køretøjet, fremlægges for Skatteforvaltningen, før registrering kan ske. § 45 Hvis et køretøj er indført brugt fra en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland, skal den seneste udenlandske registreringsattest afleveres til Skatteforvaltningen eller den autoriserede nummerpladeoperatør, der forestår indregistreringen i Køretøjsregisteret, før registrering kan ske. Stk. 2. Erklærer anmelderen over for Skatteforvaltningen, at registreringsattesten eller dele deraf er bortkommen eller inddraget, skal der for Skatteforvaltningen fremlægges andet bevis for køretøjets seneste udenlandske registrering, og den kompetente myndighed i den stat, hvor køretøjet senest har været registreret, skal skriftligt eller elektronisk bekræfte, at anmelderen har ret til at indregistrere køretøjet i en anden af de stater m.v., der er nævnt i stk. 1. Erklærer anmelderen, at køretøjet ikke tidligere har været registeret, skal der fremlægges bevis herfor over for Skatteforvaltningen. Stk. 3. Hvis køretøjet er forsynet med nummerplader, skal disse afleveres til Skatteforvaltningen. § 46 Hvis et køretøj er indført brugt fra en stat uden for EU/EØS, Færøerne eller Grønland, skal den seneste udenlandske registreringsattest afleveres til Skatteforvaltningen, før indregistrering kan ske i Køretøjsregisteret. Stk. 2. Erklærer anmelderen over for Skatteforvaltningen, at registreringsattesten eller dele deraf er bortkommen eller inddraget, skal der for Skatteforvaltningen fremlægges andet bevis for køretøjets seneste udenlandske registrering. Erklærer anmelderen, at køretøjet ikke tidligere har været registreret, skal der fremlægges bevis herfor over for Skatteforvaltningen. Stk. 3. Hvis køretøjet er forsynet med nummerplader, skal disse afleveres til Skatteforvaltningen. § 47 Før registrering af et fabriksnyt EF-typegodkendt køretøj, der ikke skal synes, skal der i Køretøjsregisteret være registreret en EF-overensstemmelsesattest eller en typeattest i overensstemmelse med de krav, der stilles i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer. Stk. 2. Et køretøj, der skal godkendes efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, skal registreres med denne godkendelse, før køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Stk. 3. Hvis et registreret køretøjs indretning, udstyr, art, brug eller tilkobling af køretøj ændres, og ændringen skal godkendes efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, skal ændringen anmeldes til registrering, før køretøjet tages i brug med ændringen på færdselslovens område. Stk. 4. For biler, der anmeldes til registrering til synsfri sammenkobling uden godkendelse, og som efter bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg kan registreres uden godkendelse hertil, skal der ved anmeldelsen til registrering fremlægges en erklæring i overensstemmelse med bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. § 48 Et motordrevet køretøj kan kun registreres, hvis der i overensstemmelse med færdselsloven er tegnet en ansvarsforsikring for køretøjet. § 49 Et køretøj kan kun registreres, hvis registreringsafgiften af køretøjet er berigtiget i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven. Stk. 2. Skatteforvaltningen registrerer i Køretøjsregisteret, når et køretøj er afgiftsberigtiget i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven. Stk. 3. Følgende køretøjer kan registreres uden bevis for afgiftsberigtigelse: 1) Biler med en tilladt totalvægt over 4 t, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, og som ikke er indrettet til anden anvendelse. 2) Motorkøretøj, der hovedsagelig er indrettet til og udelukkende registreres som trækkraft for andet afgiftsfrit køretøj. 3) Ambulance, jf. § 53, eller rustvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4. 4) Egentligt brandslukningskøretøj, jf. § 53. 5) Køretøj, der er omfattet af lov om buskørsel, hvis tilladelse til buskørsel, herunder rutekørsel forevises ved anmeldelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 5. 6) Traktor. 7) Knallert. 8) Påhængs- eller sættevogn, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12. 9) Campingvogn eller andet registreringspligtigt påhængsredskab. 10) Motorredskab. 11) Eldrevet motorkøretøj, forudsat dette er fritaget for registreringsafgift, eller brændselscelledrevet motorkøretøj. Stk. 4. Ved anmeldelse af en registreret bil, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5, til omregistrering til en ny tilladt totalvægt, skal der fremlægges bevis for den betalte registreringsafgift, medmindre bilens tilladte totalvægt ændres inden for et af følgende intervaller: 1) 0-2.000 kg. 2) 2.001-2.500 kg. 3) 2.501-3.000 kg. 4) 3.001-4.000 kg. § 50 Hvis en registreret bruger af et motorkøretøj eller vogntog har tilladelse til godskørsel for fremmed regning, skal denne tilladelse registreres på køretøjet. § 51 Et køretøj, der efter lov om godskørsel skal anmeldes til firmakørsel, skal anmeldes til registrering heraf. Stk. 2. Køretøjets registreringsattest gælder herefter som bevis for anmeldelsen. Registreringsattesten (Del I, hvis attesten er i to dele) eller kopi heraf skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet. § 52 Et køretøj, der skal anvendes til erhvervsmæssig persontransport (taxikørsel, limousinekørsel eller kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører i medfør af lov), hvortil der efter taxiloven kræves tilladelse, skal anmeldes til registrering heraf. Stk. 2. Tilladelsen til taxikørsel m.v. skal fremlægges for Skatteforvaltningen, før registrering kan ske i Køretøjsregisteret. § 53 Et motorkøretøj, der skal anvendes til udrykningskørsel, skal anmeldes til registrering heraf i Køretøjsregisteret. Ved anmeldelsen skal Færdselsstyrelsens tilladelse til udrykningskørsel forevises. § 54 Anmeldes et køretøj til registrering, udsteder Skatteforvaltningen, respektive en autoriseret nummerpladeoperatør, en kvittering for anmeldelsen til anmelderen, medmindre anmeldelsen umiddelbart afvises. Kvitteringen gælder her i landet som bevis for, at køretøjet er registreret foreløbigt, indtil den egentlige registreringsattest kan udstedes. Stk. 2. Endvidere udleveres nummerplader til køretøjet, hvis køretøjet ikke er registreret. Det samme gælder, hvis køretøjet er registreret, men skal have andre nummerplader end hidtil. § 55 Konstaterer Skatteforvaltningen før udstedelse af en registreringsattest, at betingelserne for registrering ikke er til stede, afvises køretøjet fra registrering. § 56 Hvis et køretøj første gang er registreret i en anden stat, Færøerne eller Grønland, registreres datoen for denne første registrering som køretøjets første registrering. Kan denne dato ikke oplyses, registreres det fabrikationsår, som synsvirksomheden har indberettet til Køretøjsregisteret. Tilsvarende gælder et køretøj, der første gang er registret efter de regler, der gælder for kongehusets, forsvarets og Beredskabsstyrelsens køretøjer. Stk. 2. For et køretøj, der ikke er fabriksnyt, men som ikke tidligere har været registreret, anføres det fabrikationsår, som synsvirksomheden har indberettet til Køretøjsregisteret. Det samme gælder for et køretøj, der er fremstillet ved genopbygning af et ældre køretøj under sådanne omstændigheder, at der skal betales ny registreringsafgift. Stk. 3. Anvendes et køretøjs fabrikationsår, anses køretøjet for registreret første gang på den første dag i fabrikationsåret. § 57 Skatteforvaltningen udsteder en attest for registrering af et køretøj i Køretøjsregisteret. Stk. 2. Attesten udfærdiges i to dele (Del I og Del II) i overensstemmelse med Rådets direktiv om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (1999/37/EF). Ved en tidsbegrænset registrering som nævnt i § 59 udstedes en tidsbegrænset registreringsattest, der kun består af en del (Del I). Stk. 3. Skatteforvaltningen sender registreringsattesten til køretøjets ejer på den adresse, der er oplyst efter § 40, stk. 3 eller 4. Er køretøjet registreret med flere ejere, sendes attesten til den ejer, der ved registreringen er anført som adressat for registreringsattesten. § 58 Skatteforvaltningen udsteder en erstatning for en registreringsattest, der er beskadiget, bortkommen eller ikke kan fremskaffes, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Den, der er registreret som ejer af køretøjet, afgiver en erklæring om, at den originale attest helt eller delvist er bortkommen, eller afleverer den originale registreringsattest i beskadiget stand. 2) Den, der ifølge udskrift af fogedbog, dombog eller lignende er ejer af køretøjet, uden at dette fremgår af registeret, sandsynliggør, at den originale registreringsattest ikke kan fremskaffes. 3) Den, der ifølge skriftlig erklæring fra den registrerede ejer nu er blevet ejer af køretøjet, sandsynliggør, at den originale registreringsattest ikke kan fremskaffes. Stk. 2. Er det kun en del af registreringsattesten, der mangler, skal den resterende del af registreringsattesten afleveres sammen med anmodningen om en erstatningsattest. Stk. 3. Erstatningsattesten sendes til den registrerede ejer, jf. § 57, stk. 3. § 59 Skatteforvaltningen kan i forbindelse med en foreløbig registrering, jf. § 54, udstede en tidsbegrænset registreringsattest, der kun består af Del I, i følgende tilfælde: 1) Den registrerede ejer eller bruger af køretøjet ønsker at anvende køretøjet i udlandet, inden den ordinære registreringsattest kan udstedes. 2) Betingelserne for udstedelse af en erstatning for registreringsattesten er opfyldt, jf. § 58, og den registrerede ejer eller bruger af køretøjet ønsker at anvende køretøjet i udlandet, inden erstatningsattesten kan udstedes. Stk. 2. Tidsbegrænsningen fastsættes efter formålet med kørslen, dog højst til 4 uger. § 60 Skatteforvaltningen kan tillade, at et nyt køretøj, der er købt her i landet, registreres tidsbegrænset med grænsenummerplader. Det samme gælder et brugt køretøj, der senest har været registreret her i landet med andet end grænsenummerplader. Stk. 2. En tilladelse kan gives til en person, der har bopæl her i landet, hvis den pågældende i forbindelse med udvandring eller ophold af længere varighed i udlandet agter at medtage og anvende køretøjet i udlandet. Tilladelse til kørsel på færdselslovens område kan højst gives for 21 dage forud for udrejsen og i forlængelse heraf til kørsel i udlandet i højst 6 måneder yderligere. Er den pågældende udrejst forud for registreringstidspunktet, kan tilladelsen til kørsel på færdselslovens område højst gives for 24 timer i forbindelse med afhentning af køretøjet. Stk. 3. En tilladelse efter stk. 2 må for køretøjer, der er underkastet periodisk syn efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, 1) § 55, stk. 1, højst gives indtil 1 år fra sidste godkendelsesdato eller fra 1. registreringsdato, 2) § 55, stk. 2, højst gives indtil 2 år fra sidste godkendelsesdato eller fra 1. registreringsdato, og 3) § 55, stk. 3, højst gives indtil 2 år fra sidste godkendelsesdato eller 4 år fra 1. registreringsdato. Stk. 4. Hvis ansøgeren opfylder betingelserne for at få køretøjet registreret på grænsenummerplader, udsteder Skatteforvaltningen en tidsbegrænset registreringsattest. Er køretøjet godkendt efter § 72, stk. 2, i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, anføres dette på registreringsattesten. Stk. 5. Et køretøj med grænsenummerplader kan ikke omregistreres til anden ejer eller bruger. Grænsenummerplader kan ikke overføres til andet køretøj. § 61 Hvis et køretøj er meddelt en midlertidig godkendelse af en synsvirksomhed efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, kan køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis køretøjet i øvrigt opfylder betingelserne for at blive registreret. Det registreres, at godkendelsen er midlertidig. Stk. 2. Hvis Færdselsstyrelsen imødekommer dispensationsansøgningen, kan køretøjet registreres endeligt. Hvis Færdselsstyrelsen afslår dispensationsansøgningen, bortfalder registreringen. § 62 Hvis et registreret køretøj skifter ejer eller bruger, har ejeren (ved ejerskifte den nye ejer) pligt til at anmelde køretøjet til registrering af ny ejer eller bruger snarest muligt og senest 4 hverdage efter ejer- eller brugerskiftet, medmindre køretøjet forinden afmeldes. Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor en ejer eller bruger af et registreret køretøj ophører med at være ejer, respektive bruger. § 63 Hvis en registreret ejer af et køretøj afgår ved døden, har boet efter den afdøde pligt til at afmelde køretøjet senest 6 måneder efter dødsfaldet, medmindre der forinden sker anmeldelse af en ny ejer af køretøjet i stedet for afdøde, eller køretøjet er registreret med flere ejere. § 64 Hvis et registreret køretøj, der er forsynet med ønskenummerplader, skifter ejer, har den hidtidige ejer pligt til at sikre, at køretøjet afmeldes snarest muligt og senest 3 uger efter ejerskiftet. Dette gælder dog ikke i tilfælde som nævnt i § 74, stk. 5. § 65 Sker der andre ændringer end nævnt i §§ 62-64 af registrerede oplysninger om et køretøj, og fremgår oplysningen af registreringsattesten, skal ændringen anmeldes til registrering. Dette gælder dog ikke adresseoplysninger og oplysninger om drivkraft for de påhængsvogne m.v., for hvilke der efter § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. ikke skal angives oplysning om drivkraft ved registrering. § 66 Afmelding af et køretøj fra Køretøjsregisteret sker ved aflevering af køretøjets nummerplader til Skatteforvaltningen eller en nummerpladeoperatør, der er autoriseret efter kapitel 18. Stk. 2. Modtager Skatteforvaltningen eller en nummerpladeoperatør, der er autoriseret efter kapitel 18, nummerpladerne til et køretøj, afmeldes køretøjet i Køretøjsregisteret. Stk. 3. Skatteforvaltningen, men ikke en autoriseret nummerpladeoperatør, kan afmelde et køretøj, hvis en registreret ejer af køretøjet erklærer, at køretøjets nummerplader er bortkomne eller inddraget. Stk. 4. Miljøstyrelsen sikrer, at oplysninger, som styrelsen modtager om skrotning af individuelle køretøjer, overføres til Skatteforvaltningen, når skrotningsattesten er udstedt. Skatteforvaltningen sikrer, at sådanne modtagne oplysninger registreres i Køretøjsregisteret, og at skrottede køretøjer dermed ikke kan registreres på ny. § 67 Et køretøj, der registreres i Køretøjsregisteret, skal føre en eller flere nummerplader med køretøjets registreringsnummer, jf. dog § 3, stk. 4. Stk. 2. Der må kun bruges en nummerplade, der er udleveret af Skatteforvaltningen eller før den 1. januar 2008 af politiet, jf. dog § 3, stk. 4. Stk. 3. Nummerpladen tilhører staten. Et køretøjs registrerede ejer har ansvaret for, at nummerpladen med køretøjets registreringsnummer afleveres til Skatteforvaltningen eller en autoriseret nummerpladeoperatør, når køretøjet afmeldes eller skal afmeldes, eksempelvis ved udløb af en tidsbegrænset registrering, ved omregistrering med et nyt registreringsnummer eller hvis nummerpladen beskadiges, jf. § 72. Stk. 4. Hvis den registrerede ejer erklærer, at en nummerplade er bortkommen, skal Skatteforvaltningen anmode politiet om at lade nummerpladen efterlyse. Stk. 5. En nummerplade, der er inddraget af politiet, afleveres til Skatteforvaltningen. Det samme gælder en nummerplade, der findes som hittegods. Stk. 6. Skatteforvaltningen eller en autoriseret nummerpladeoperatør udsteder en kvittering for en modtagen nummerplade, hvis den, der afleverer nummerpladen, anmoder derom. Stk. 7. Skatteforvaltningen kan bemyndige politiet til at håndtere og destruere nummerplader omfattet af stk. 5 på Skatteforvaltningens vegne. Nummerplader omfattet heraf afleveres ikke til Skatteforvaltningen. § 68 Nummerpladen er af rektangulær eller kvadratisk type, jf. dog § 3, stk. 4. Stk. 2. Nummerpladen har, bortset fra nummerplader som nævnt i stk. 4, nr. 2, 3 og 5, et registreringsnummer, der består af to latinske bogstaver efterfulgt af et til fem arabiske tal. Stk. 3. Skatteforvaltningen kan inddele registreringsnumre i serier efter køretøjers art eller anvendelse. Stk. 4. Skatteforvaltningen kan udstede: 1) En grænsenummerplade, jf. § 60. 2) En ønskenummerplade, jf. § 74. 3) En historisk nummerplade, jf. § 75. 4) En diplomatnummerplade, jf. § 76. 5) Et prøveskilt, jf. §§ 7 a-7 e i lov om registrering af køretøjer. 6) Et prøvemærke, jf. §§ 7 f-7 h i lov om registrering af køretøjer. Stk. 5. Den, der anmelder et køretøj til indregistrering, vælger, om nummerpladen skal vise EU-symbolet (EU-nummerplade). Grænsenummerplade og diplomatnummerplade udfærdiges dog kun med EU-symbolet. Historisk nummerplade og nummerplade til en knallert eller traktor udfærdiges ikke med EU-symbolet. § 69 Med de undtagelser, der følger af stk. 2-4, skal et registreret køretøj føre to nummerplader. Den ene nummerplade monteres foran og den anden bag på køretøjet. Stk. 2. En registreret motorcykel, knallert eller påhængskøretøj skal kun føre én nummerplade. Nummerpladen monteres bag på køretøjet. Nummerpladen må ikke monteres på siden af køretøjet. Stk. 3. En godkendt traktor skal kun føre én nummerplade. Nummerpladen monteres foran på traktoren. Stk. 4. Hvis den bagerste nummerplade er helt eller delvist dækket af gods eller lignende, skal køretøjet føre en ekstra nummerplade. Den skal monteres bag på godset eller på en særlig anordning, så nummerpladen umiddelbart kan læses. En bestilt ekstra nummerplade skal afhentes senest 3 måneder efter, at bestillingen er afgivet. Er nummerpladen ikke afhentet inden fristens udløb, destrueres nummerpladen. § 70 Nummerpladen monteres uden på køretøjet og således, at nummerpladen er synlig og let læselig foran eller bag køretøjet. Stk. 2. Nummerpladen monteres i en lodret eller næsten lodret stilling og i et plan, der er vinkelret på køretøjets længdeakse. Stk. 3. Nummerplader skal være solidt monteret på køretøjet med henblik på at modvirke, at nummerplader tabes eller kan fjernes uden brug af værktøj. Nummerplader på person- og varebil, bortset fra nummerplader fra før den 1. april 1976 og historiske nummerplader, jf. § 75, skal fæstnes med mindst to skruer eller bolte. Skruer eller bolte må ikke anbringes på en sådan måde, at nummerpladens læselighed nedsættes. Der må ikke anvendes pynteskruer. Skruer og bolte skal være dækket af en fastsiddende hætte i samme farve som det sted på nummerpladen, hvor skruen eller bolten fæstnes. Hætten skal være så fastsiddende, at den kun kan fjernes ved brug af værktøj. Stk. 4. Nummerpladens udformning må ikke ændres. Nummerpladen må ikke påføres mærkater eller anden information eller udsmykning. Nummerpladen må ikke forsynes med rammer eller indfatninger, der dækker nogen del af pladen, bortset fra den del af pladen, der er uden for den opprægede kant. Stk. 5. Nummerpladen skal holdes ren, så den umiddelbart kan læses. Stk. 6. Den bagerste nummerplade skal være belyst i lygtetændingstiden. Dette gælder dog ikke nummerpladen på en knallert. § 71 En nummerplade må ikke efterlignes eller anvendes uberettiget. Stk. 2. På et køretøj, der bruges på færdselslovens område, må der ikke anbringes sådanne plader eller påskrifter, der ved deres ydre form, indhold eller den måde, hvorpå de er anbragt, kan forveksles med de plader eller påskrifter, der er påbudt eller tilladt. § 72 Hvis en nummerplade er bortkommen eller er blevet ulæselig eller på anden måde ubrugbar, må køretøjet ikke bruges på færdselslovens område. Køretøjet skal enten afmeldes eller indregistreres med et nyt registreringsnummer, medmindre der bestilles en ny tilsvarende nummerplade til erstatning for den bortkomne eller beskadigede nummerplade (erstatningsnummerplade), jf. dog stk. 3. Stk. 2. En beskadiget nummerplade skal afleveres til Skatteforvaltningen. Stk. 3. En erstatningsnummerplade leveres ikke i følgende tilfælde, medmindre den skal erstatte en ønskenummerplade eller en historisk nummerplade: 1) Hvis nummerpladen til en motorcykel, en knallert, en godkendt traktor eller et påhængskøretøj er bortkommen. 2) Hvis begge nummerplader til en bil, en registreret traktor eller et motorredskab er bortkommen. 3) Hvis en af nummerpladerne til en bil, en registreret traktor eller et motorredskab er bortkommen, og der inden for de seneste 2 år er leveret en erstatningsplade til køretøjet. 4) Hvis den nummerplade, der skal erstattes, viser et registreringsnummer med bogstaver eller talkombinationer, der ikke følger de retningslinjer for udformning af registreringsnumre, der har været gældende siden den 1. april 1976. § 73 Hvis et køretøj, der skal føre to nummerplader, har én brugbar nummerplade, udsteder Skatteforvaltningen i forbindelse med bestillingen af en erstatningsnummerplade en tilladelse til, at køretøjet fortsat benyttes på vilkår, at den brugbare nummerplade anbringes bag på køretøjet. Tilladelsen skal være tidsbegrænset, medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen. Stk. 2. Hvis et køretøj ikke har nogen brugbar nummerplade, og køretøjet ikke skal indregistreres med nyt registreringsnummer, udleverer Skatteforvaltningen uden betaling et eller to prøvemærker til brug, indtil erstatningsnummerpladen kan leveres, jf. § 7 g, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer. Stk. 3. Hvis en bortkommen nummerplade finde