Beta
LTA 2513/2021
LTA 2513/2021 — Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet
Beta. Juridisk information, ikke juridisk rådgivning. Tjek den officielle kilde for den gældende tekst.
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter aktiviteter i forbindelse med erhvervsmæssigt fiskeri, samt danske fiskeres og dansk indregistrerede fiskerfartøjers erhvervsmæssige udnyttelse af fisk i alle farvande.
Bekendtgørelsen omfatter desuden landinger, omsætning m.v. i Danmark, der stammer fra udenlandske indregistrerede fiskerfartøjer.
§ 2
Fiskeristyrelsen kan i overensstemmelse med bilag 6 udsende meddelelse om regler for fiskeriet, herunder indstilling af og ændrede vilkår for nærmere angivne fiskerier.
Ikrafttrædelsestidspunktet fremgår af meddelelsen.
§ 3
Når de samlede tilladte fangstmængder af en fiskeart eller den fiskeriindsats m.v., der er tildelt Danmark i henhold til Den Europæiske Unions forordninger, eller der er afsat til en bestemt periode, fartøjskategori m.v., er opfisket eller opbrugt, eller dette skønnes nært forestående, indstiller Fiskeristyrelsen det pågældende fiskeri.
Meddelelse herom udsendes i overensstemmelse med bilag 6.
Stk. 2.
Der kan i meddelelsen fastsættes særlige vilkår for fiskeriet efter tidspunktet for udsendelsen af meddelelsen, herunder at kun fartøjer, der har påbegyndt en fangstrejse, kan fiske, efter at meddelelsen er oplæst over Lyngby Radio.
Stk. 3.
Forbud mod at medbringe fisk fra det pågældende fiskeri træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbuddets ikrafttræden, medmindre der er fastsat andet i meddelelsen.
§ 4
Fiskeristyrelsen kan efter høring af Erhvervsfiskeriudvalget, og i lyset af størrelsen af de mængder, der er til rådighed, fangst, forsynings- og afsætningssituationen for de mængder, der landes i en given periode, og forbruget af fangstindsats, fastsætte ændrede regler for fiskeriet.
Der udsendes meddelelse om vilkårene i overensstemmelse med bilag 6.
Stk. 2.
Der kan blandt andet fastsættes ændringer vedrørende følgende:
1)
De disponible mængder for bestemte perioder.
2)
Rationer eller antal havdage, kW-dage m.v. i bestemt angivne fiskerier.
3)
Overgang til krav om særlig tilladelse i bestemte fiskerier.
4)
Krav om, at fiskeriet forbeholdes nærmere angivne typer eller grupper af fartøjer.
5)
Krav om, at fiskeri og landing foregår på særlige vilkår, herunder i nærmere angivne geografiske områder.
6)
Anvendelse af fangsten.
7)
Indstilling af bestemte angivne fiskerier.
8)
Krav om, at landing i en periode begrænses som led i en fiskeplan, der skal medvirke til, at de landede mængder løbende kan afsættes.
9)
Ændrede vilkår for allerede udstedte tilladelser.
10)
Vilkår for tildelingen af fiskerimuligheder for Fiskefonden og kW-fonden til enkeltfartøjer.
§ 5
Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra og træffe afgørelser om fiskerimuligheder m.v. for grupper af fartøjer eller enkelte fartøjer under hensyn til særlige forhold.
Stk. 2.
En afgørelse efter denne bekendtgørelse kan betinges af overholdelse af vilkår, herunder om omfanget af fiskeriaktivitet, personlig deltagelse i fiskeriet, begrænsning i mulighederne for at overføre kvoteandele til andre fartøjer samt deltagelse i puljefiskeri.
Hvis et vilkår, der er stillet som betingelse for tildeling af kvoteandele eller årsmængder, ikke overholdes, kan Fiskeristyrelsen overføre de tildelte kvoteandele til Fiskefonden.
§ 6
I det omfang, der i beregningsgrundlaget i forbindelse med tildeling af rettigheder lægges vægt på landinger fra et fartøj, fradrages landinger, der kan henføres til ulovligt fiskeri, som er konstateret ved
1)
endelig dom,
2)
vedtaget bødeforlæg,
3)
vedtaget konfiskationsforlæg, eller
4)
endelig afgørelse om administrativ tilbagekaldelse af fiskeritilladelse i henhold til § 37, stk. 2 og 3, i fiskeriloven.
Stk. 2.
Fiskeristyrelsen kan senere foretage fradrag i tildelte FKA og IOK i det omfang, at landinger, der indgår i beregningsgrundlaget, efter tildelingen konstateres at kunne henføres til ulovligt fiskeri ifølge afgørelser, herunder bøde og konfiskationsforlæg, som er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
I det omfang der foretages fradrag i kvoteandele, foretages samtidig tilsvarende fradrag i udmeldte årsmængder.
Stk. 4.
Fradrag efter stk. 1-3 kan foretages, uanset om fartøjet har skiftet ejer, kvoteandelene er overført, eller fartøjet er udgået som registreret fiskerfartøj, efter at det ulovlige fiskeri har fundet sted.
Stk. 5.
Fradragne kvoteandele og årsmængder indgår i Fiskefonden.
§ 7
Et fartøjs ejerkreds kan disponere over fartøjets kvoteandele og de dertil knyttede årsmængder efter de regler, der gælder for FKA og IOK.
Stk. 2.
Kvoteandelene og de dertil knyttede årsmængder må kun anvendes af fartøjer, der er registreret i Fiskeristyrelsens fartøjsregister, jf. § 39 i fiskeriloven.
Kvoteandele må kun overdrages til personer, der er berettiget til at udøve erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 14 i fiskeriloven, eller selskaber, der er berettiget til at udøve erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 16 i fiskeriloven.
Stk. 3.
Hvis der er mere end en ejer af et fartøj, udpeger og anmelder ejerkredsen over for Fiskeristyrelsen en fuldmægtig, som er bemyndiget til på hele ejerkredsens vegne at give og modtage bindende meddelelser i forhold til styrelsen.
Stk. 4.
Hvis der sker ændringer i ejerkredsen, skal det over for Fiskeristyrelsen oplyses, om der er udpeget en ny fuldmægtig.
Indtil Fiskeristyrelsen har modtaget meddelelse fra ejerkredsen om udskiftning af fuldmægtigen, er den person, der er udpeget som fuldmægtig, fortsat legitimeret til at give og modtage meddelelser i forhold til styrelsen.
§ 8
Farvandene Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne med ICES underområder afgrænses i bilag 1.
§ 9
Uanset hvilke reguleringsformer, der anvendes, er alle angivne mængder af fisk i denne bekendtgørelse, i meddelelser i overensstemmelse med bilag 6 samt i tilladelser udstedt i medfør af bekendtgørelsen, angivet i levende vægt.
For laks opgøres mængder dog i styk (antal laks).
Stk. 2.
Hvis fisken landes med en anden behandlingsgrad end levende vægt, anvendes de i bilag 4 anførte omregningsfaktorer for omregning til levende vægt.
Landing af fisk i en behandlingsgrad, der ikke er anført behandlingsgrad for i bilag 4, må kun finde sted efter forudgående tilladelse fra Fiskeristyrelsen.
Stk. 3.
For laks, der fiskes i Østersøen og Bælterne, skal fangsten angives i fartøjets logbog både i styk (antal laks) og i levende vægt.
I tilladelser til fiskeriet kan også stilles krav om opdeling og angivelse af fangsten i størrelseskategorier.
§ 10
Retten til at råde over FKA og IOK kan opsiges med 16 års varsel.
Opsigelse vil blive fastsat ved bekendtgørelse samt meddelt ejerne af de fartøjer for hvilke, det er noteret i Fiskeristyrelsen, at fartøjet disponerer over kvoteandele.
Stk. 2.
Dispositioner over tildelte FKA og IOK, udøvelse af fiskeriet og tildelinger af fiskerirettigheder i det enkelte år skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, som udstedes i perioden af Den Europæiske Union og af danske myndigheder.
§ 11
Fiskeristyrelsen fører i henhold til § 112 a, stk. 1, i fiskeriloven et offentligt tilgængeligt edb-register over
1)
overdragelige kvoteandele (FKA og IOK), jf. § 37, stk. 1, i fiskeriloven, og
2)
beregnede kvoteandele, jf. § 78.
Stk. 2.
Oplysninger i Fiskeristyrelsens registre over indehavere af kW-tilladelser samt det til enhver tid værende forbrug af årsmængder er offentligt tilgængelige.
§ 12
Samtidig med oplysning om overdragelse af kvoteandele skal fartøjsejeren eller kontaktpersonen indberette salgsprisen for de IOK, der overdrages, jf. bilag 7.
Salgsprisen indgår i de offentligt tilgængelige registre, jf. § 11.
§ 13
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Arter omfattet af flerårige planer: For Østersøen arter angivet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016, for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat arter angivet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973 af 4. juli 2018 og for nordvestlige farvande arter angivet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472 af 19. marts 2019.
2)
Atlantoskandisk sild: Sild i ICES-underområde I, II, V og XIV.
3)
Beregningsgrundlaget: Landinger i bestemte dele af referenceperioden, der henføres til et konkret fartøj og de mængder, som det i øvrigt er besluttet at indlægge i beregningsgrundlaget ved tildeling af andele af den enkelte kvote eller fangstindsats.
4)
Bestemmende indflydelse: Mulighed for gennem økonomiske mellemværender direkte eller indirekte at påvirke økonomiske eller driftsmæssige dispositioner foretaget af en person eller et selskab, jf. § 3, nr. 8, i fiskeriloven.
5)
Bruttoomsætning: Den værdi af landingerne for et fartøj, der er registreret i Fiskeristyrelsens registre.
6)
Disponibel kapacitet: Bruttotonnage målt i BT og motoreffekt målt i kW, som kan henføres til et bestemt fartøj, der er slettet i Søfartsstyrelsens registre og i Fiskeristyrelsens fartøjsregister, og som kan genanvendes helt eller delvist til indsættelse af et registreret fiskerfartøj eller kapacitetsudvidende modernisering.
7)
Ejerandele: De samlede andele i promille af de kvoter, som afsættes til fordeling som FKA eller IOK, som en person råder over via helt eller delvist ejerskab af fiskefartøjer, helt eller delvist ejerskab af selskaber som ejer fiskefartøjer, eller via helt eller delvist ejerskab af selskaber, som ejer selskaber, der ejer fiskefartøjer.
8)
En halv kalendermåned: Perioden fra den 1. til og med den 15. i en måned eller fra den 16. til og med månedens udløb.
9)
EU-farvande: De områder, der er omfattet af EU-medlemslandenes fiskeriterritorium.
10)
Erhvervsfiskeriudvalget: Udvalget for Erhvervsfiskeri, jf. § 6, i fiskeriloven.
11)
Fangstrejse: Sejlads med et fiskefartøj i forbindelse med udøvelse af erhvervsfiskeri.
En fangstrejses varighed regnes fra tidspunktet, hvor fartøjet forlader havn, til tidspunktet for fartøjets ankomst til havn.
12)
Fartøjsejeren: Et fartøjs samlede ejerkreds, som denne fremgår af Søfartsstyrelsens registre og Fiskeristyrelsens fartøjsregister.
13)
Fartøjskategorier: FKA-fartøj, FKA-kystfiskerfartøj, MAF-fartøj eller Øvrigt Fartøj.
14)
Fartøjskvoteandele (FKA): Kvoteandele, der kan fiskes, medbringes og landes af et konkret fartøj, og som et fartøjs samlede ejerkreds kan overføre helt, eller under visse betingelser delvist, til andre fartøjer.
15)
Fartøjets længde: Fartøjets længde overalt, og for fartøjer, hvor fartøjets længde overalt ikke er opgjort, fartøjets kendingslængde.
Længden overalt eller kendingslængden skal være i overensstemmelse med registreringen i Fiskeristyrelsens fartøjsregister.
16)
Fiskefonden: Reserveandele af kvoterne, der permanent eller i det enkelte år holdes uden for tildelingen som FKA eller IOK.
17)
Fiske, medbringe og lande: Enhver fiskeriaktivitet fra fangstredskaber udsættes i vandet, til fisken er landet.
18)
Fiskeriindsats: Et fartøjs fiskeri, sejlads og andre fiskerirelaterede aktiviteter under nærmere angivne vilkår.
19)
FKA-fartøj: Et fartøj, der i 2006 af Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet er indplaceret som FKA-fartøj med ret til at fiske visse kvoter med FKA, eller som har fået overført FKA, og hvor Fiskeristyrelsen har bekræftet overførslen.
20)
FKA-FE fartøj: Et fartøj, der på baggrund af, at en eller flere førstegangsetablerede er ejer eller medejer af fartøjet, har opnået Fiskeristyrelsens godkendelse af, at fartøjet for en periode har status som FKA-fartøj på særlige vilkår.
21)
FKA-kystfiskerfartøj: Et fartøj, der er tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning.
Fartøjets FKA-andele, årsmængder, kW og bt.
bindes i den tidsubegrænsede kystfiskerordning, og kan ved overdragelse kun anvendes i den tidsubegrænsede kystfiskerordning.
22)
FKA-kystfiskerkapacitet: Disponibel kapacitet, der kan henføres til et FKA-kystfiskerfartøj.
23)
Foreningskystfiskerfartøj: Et fartøj, der drives af en forening, som er godkendt i henhold til fiskerilovens § 16 b, stk. 1.
24)
Havdage: Antal døgn i et givent kalenderår, hvor et fartøj er til havs i forbindelse med en fangstrejse.
Havdage udregnes som antal timer fra afrejse til ankomst divideret med 24, og herefter oprundet til nærmeste antal hele døgn.
En kontinuerlig fangstrejseperiode fortsætter så længe der er mindre end 24 timer fra ankomst til næste afsejling.
25)
Individuelle kvotebytter: Overførelse af retten til at anvende årsmængder til fartøjer fra andre EU-lande imod overførelse af fangstmængder, der stilles til rådighed for bestemte dansk indregistrerede enkeltfartøjer.
26)
Individuelle overdragelige kvoteandele (IOK): Kvoteandele, der kan fiskes, medbringes og landes af et konkret fartøj, og som et fartøjs samlede ejerkreds kan overføre helt eller delvist til et eller flere fartøjer.
27)
Industrifisk: Fisk, der landes til andre formål end konsum.
28)
Industrifiskeri: Fiskeri, hvor et fartøj fisker, medbringer eller lander fisk til andre formål end konsum.
29)
Kalenderuge: En uge, der påbegyndes midnat natten mellem søndag og mandag.
30)
Kalendermåned: Perioden fra den 1. til månedens udløb.
31)
Kvote: Den mængde af en bestand i et nærmere angivet farvandsområde, som står til rådighed for dansk fiskeri i et kvoteår.
I en kvotemængde kan også indgå mængder som er til rådighed for dansk fiskeri baseret på muligheden for at overføre kvotemængder fra et år til et andet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik samt Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år.
32)
Kvoteandele: De andele i promille, som et fartøj er tildelt eller har fået overført af den del af en given dansk kvote, der afsættes til fordeling som FKA eller IOK.
Kvoteandele danner grundlag for tildeling af årsmængde af dele af kvoterne i de enkelte år.
33)
Kvoteselskab: Et erhvervsfiskerselskab, som ejes af mindst 7 erhvervsfiskere med A-status, hvor samtlige af disse erhvervsfiskere hver især ejer mindre end 50 % af selskabet.
34)
Kvoteår: Den periode, hvor en kvote står til rådighed for dansk fiskeri.
35)
Kystfiskerfartøj: Et fartøj, der opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse for at indgå i den tidsbegrænsede kystfiskerordning jf. kapitel 7, og som er optaget i ordningen.
36)
KW-dage: Det antal dage, som et fartøj må være til havs ganget med den effekt i kW, som er registreret i Fiskeristyrelsens fartøjsregister for fartøjet.
37)
Landinger, som ligger til grund for tildeling af fangstrettigheder: Mængder af fisk af de forskellige kvoter i levende vægt, for laks dog i styk, som er indrapporteret til Fiskeristyrelsen som landet af det enkelte fartøj og registreret i Fiskeristyrelsens registre.
38)
Laug: Et erhvervsfiskerselskab, som ejes af mindst 7 erhvervsfiskere med A-status, og hvor samtlige medejere ejer en lige stor del af selskabet.
39)
MAF-fartøj: Et fartøj, der i 2006 af Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet er indplaceret som Mindre Aktivt Fartøj, eller som har opnået godkendelse som MAF-fartøj senere, fordi det erstatter et MAF-fartøj.
40)
MAF-ekstra fartøj: Et MAF-fartøj, der gennem overførelse af årsmængde fra et eller flere FKA-fartøjer, har adgang til ekstra fangstmængder.
41)
MAF-kapacitet: Disponibel kapacitet, der kan henføres til MAF-fartøj.
42)
Medejer: Person, der ejer en andel af et fartøj eller er aktionær, anpartshaver eller lignende i et selskab, som ejer et fartøj, jf. § 16 i fiskeriloven.
43)
Motorkraft: Den motoreffekt, der er anført af Søfartsstyrelsen i fartøjets farttilladelse eller tilsynsbog, og som ikke efterfølgende er ændret.
44)
Omladning: Hel eller delvis afgivelse af fangsten fra et fiskerfartøj eller dets fangstredskab til et andet fartøj.
Der sker ikke omladning ved afgivelse af fangst mellem to fartøjer, som udøver parfiskeri, eller hvis en fangst afgives direkte fra et fangstredskab til et andet dansk fartøj, der også lovligt kan deltage i det pågældende fiskeri.
45)
Parfiskeri: Fiskeri, som udøves fra to fartøjer, som i forbindelse hermed anvender og trækker samme fangstredskab.
46)
Puljefiskeri: Fiskeri, der udøves i fællesskab mellem selvstændige erhvervsfiskere eller erhvervsfiskerselskaber med fartøjer, som de er ejere eller medejere af, således at en deltager med sit fartøj kan benytte de fangstrettigheder, som er tilknyttet en anden puljedeltagers fartøj, jf. § 3, nr. 2, i fiskeriloven.
47)
Rationsfiskeri: Fiskeri på en fastsat fællesmængde, som flere fartøjer har adgang til i en nærmere angivet periode på baggrund af det enkelte fartøjs indplacering eller en tilladelse.
48)
Referenceår: Fiskeri med et fartøj i et forudgående år, som danner grundlag for tildeling af fangstrettigheder eller en fiskeriindsats.
49)
Regulerede arter: Arter, hvor der er fastsat en højst tilladt fangstmængde til det enkelte fartøj i en given periode.
50)
Samlede årsmængder: årsmængder, tildelt på baggrund af fartøjets promilleandele (initialkvote og mængder tildelt fra fiskefonden).
51)
Selskabsandele: De samlede andele i promille af de kvoter, som afsættes til fordeling som FKA eller IOK, som et selskab råder over via helt eller delvist ejerskab af fiskefartøjer, helt eller delvist ejerskab af selskaber som ejer fiskefartøjer, eller via helt eller delvist ejerskab af selskaber, som ejer selskaber, der ejer fiskefartøjer.
52)
Søpakning: Vejning og pakning af fangsten ombord efter markedsnormer med henblik på salg.
53)
Søfartsstyrelsens registre: Skibsregistrets særregistre over fiskerfartøjer og Skibsregistrets Fartøjsfortegnelse.
54)
Tonnage: Bruttotonnage, som er knyttet til et fartøj, der er registreret som fiskerfartøj, eller som er knyttet til disponibel kapacitet.
55)
Vestkvoten: Kvoter af bestemte arter i Østersøen og Bælterne, ICES-underområder 22-24.
56)
Østkvoten: Kvoter af bestemte arter i Østersøen, ICES-underområder 25-32 (EU-farvande).
57)
Øvrigt Fartøj: Et fartøj, der i 2006 af Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet er indplaceret som Øvrigt Fartøj, eller et fartøj, der indsættes som registreret fiskerfartøj senere, uden at fartøjet får FKA-status eller MAF-status.
Et FKA eller MAF-fartøj kan desuden efter afgørelse af Fiskeristyrelsen eller regler herom ændre status til Øvrigt Fartøj.
58)
Årsmængde: Mængde for et kvoteår af de enkelte kvoter, som må fiskes, medbringes og landes af et konkret fartøj.
§ 14
Fiskeri kan gøres betinget af en tilladelse.
Tilladelser udstedes af Fiskeristyrelsen i overensstemmelse med bilag 3.
Oplysning om hvilke tilladelser, der er udstedt til et fartøj, er offentligt tilgængelig.
Stk. 2.
En tilladelse for et fartøj kan omfatte nærmere vilkår for udøvelse af fiskeriet, jf. bilag 3.
Stk. 3.
Uanset efter hvilken reguleringsform et fiskeri udøves, kan indstilling af fiskeri, jf. § 3, stk. 1, forhøjelse eller reduktion i tildelte fangstmængder eller højst tilladte indsats samt ændring af vilkårene for tilladelsen, omfatte fiskeri i henhold til allerede udstedte tilladelser.
Stk. 4.
Ved beslutning om udstedelse af og indholdet af tilladelser, herunder antallet af tilladelser i det enkelte fiskeri, lægger Fiskeristyrelsen vægt på de hensyn, der er nævnt i § 34, stk. 2, i fiskeriloven, herunder på forsyningssituationen og rationel udnyttelse af de mængder, der er til rådighed på et givent tidspunkt.
I tilfælde, hvor der skal foretages udvælgelse blandt ansøgere, kan Fiskeristyrelsen foretage en prioritering, hvor der bl.a. kan tages hensyn til ansøgernes afhængighed af det pågældende fiskeri og mulighed for at afsætte fangsten til konsum.
§ 15
Fiskeristyrelsen kan, jf. § 37, stk. 2, i fiskeriloven, tilbagekalde en tilladelse, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af de vilkår, der er fastsat i tilladelsen.
Stk. 2.
Det skal indgå i vilkårene for en tilladelse, at tilladelsen kan inddrages, når vilkårene for en anden tilladelse til samme fartøj overtrædes på en måde, der griber ind i bestanden for den fiskeart, som tilladelsen vedrører.
§ 16
Tilladelse udstedes efter ansøgning fra fartøjsejeren i overensstemmelse med bilag 2 til berettigede fartøjer.
Dog udstedes ved begyndelsen af et kalenderår uden ansøgning tilladelse til at fiske, medbringe og lande årsmængder på grundlag af FKA og IOK, som er tilknyttet et fartøj, og som kan uddeles på det pågældende tidspunkt.
§ 17
Fiskeristyrelsen kan ved meddelelse udstedt i overensstemmelse med bilag 6 fastlægge, at fiskeri, som er betinget af en tilladelse, indtil en nærmere angiven dato kan udøves, uden at tilladelsen er udstedt.
Enhver mængde, der fanges og landes med fartøjet efter den 1. januar i et givent år, vil fragå i de mængder, der kan fanges og landes med fartøjet i tilladelsesperioden i henhold til den tilladelse, der senere udstedes.
§ 18
Uanset efter hvilken reguleringsform et fiskeri udøves, er det en betingelse for at fiske, medbringe og lande i følgende fiskerier, at fartøjets ejer har en særlig tilladelse til at udøve dette med fartøjet:
1)
Torsk i Østersøen og Bælterne.
2)
Sild i Østersøen og Bælterne.
3)
Brisling i Østersøen og Bælterne.
4)
Laks i Østersøen og Bælterne.
5)
Industrifiskeri i alle farvande.
6)
Brisling i Limfjorden.
Stk. 2.
I perioden fra 1. januar indtil 18. januar i et givent år må fiskeri i Østersøen og industrifiskeri dog udøves, selv om der ikke er udstedt tilladelse i henhold til stk. 1, hvis fartøjet havde tilladelse til det pågældende fiskeri den 31. december i det forudgående år, eller fartøjsejeren har søgt om, at der udstedes tilladelse for det pågældende år.
§ 19
Tilladelserne i § 18, stk. 1, gælder hele kalenderåret, medmindre de inddrages, eller fartøjsejeren framelder dem.
Tilladelserne i § 18, stk. 1, nr. 1-4, skal i løbet af året frameldes midlertidigt, inden der påbegyndes fiskeri i andre farvande med fartøjet.
Hvis en tilladelse er frameldt, skal der ske ny tilmelding, før der påbegyndes fiskeri med fartøjet i Østersøen.
Stk. 2.
Fartøjer under 12 meter skal have en særlig tilladelse til at udøve fiskeri i ICES underområde 23, når disse er udstyret med enten trawltromle, wirespil eller davider til trawlskovle, så de kan anvendes til trawlfiskeri.
Stk. 3.
Tilmelding og framelding efter stk. 1 skal ske senest kl.
16.00 dagen før, fiskeriet i eller uden for Østersøen kan påbegyndes fra midnat.
Tilmelding og framelding afgives i henhold til reglerne i bilag 2.
§ 20
Inden afsejling fra havn skal fartøjsføreren for fartøjer under 12 meter, der fører logbog, afgive melding herom til Fiskeristyrelsen, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Melding, jf. stk. 1, skal indeholde oplysninger om i hvilke områder, der skal fiskes.
Stk. 3.
Fartøjer omfattet af reglerne om elektronisk rapportering af logbogsdata skal afgive melding, jf. stk. 1, via det elektroniske logbogssystem.
Fartøjer, der ikke er omfattet af det elektroniske logbogssystem skal afgive melding, jf. stk. 1, via Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Stk. 4.
Fartøjer, som har et fungerende Automatisk Identifikations System (AIS), er ikke omfattet af stk. 1, forudsat at fartøjsejeren indberetter fartøjets maritime identifikationsnummer (MMSI) til Fiskeristyrelsen på e-mail fmc@fiskeristyrelsen.dk.
§ 21
Fartøjer over 12 meters længde, der fører elektronisk logbog, skal melde ankomst til havn, når fartøjet medbringer mere end 50 kg af en art, der er omfattet af en flerårig plan, eller når fartøjet medbringer sild, makrel, blåhvilling eller hestemakrel, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Alle øvrige fartøjer, der er omfattet af krav om føring af logbog, skal melde ankomst til havn, når fartøjet medbringer mere end 300 kg af en art, der er omfattet af en flerårig plan, eller fartøjet medbringer sild, makrel, blåhvilling eller hestemakrel, jf. dog stk. 3-4.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 og 2, skal melding om ankomst til havn efter fiskeri i Østersøen for fartøjer, der er omfattet af krav om føring af logbog ske, når der medbringes mere end 250 kg torsk eller mere end 2.000 kg pelagiske arter, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Når fartøjer medbringer eller lander industrifisk, skal der ske melding af ankomst og losning i overensstemmelse med bilag 5a.
Stk. 5.
Medbringer fartøjet laks og havørred fanget i Østersøen skal fartøjet melde ankomst til havn, når fartøjet samlet medbringer 10 stykker eller derover.
Stk. 6.
Medbringer fartøjet ål skal fartøjet melde ankomst, når fartøjet ilandbringer 100 kg eller derover pr. kalenderdøgn.
Stk. 7.
Ved krav om melding om ankomst til havn eller ilandbringelse efter stk. 1-6 skal dette ske i overensstemmelse med bilag 5a eller vilkår i tilladelsen.
I fiskerier, hvor der ikke er regler om losningspligt i forbindelse med ankomst til havn, gælder, at enhver ankomst skal meldes, uanset om der påtænkes losning eller ej.
I meldingen skal angives lossetidspunktet, såfremt dette afviger fra ankomsttidspunktet.
Stk. 8.
Reglerne i stk. 7 gælder både dansk og udenlandsk indregistrerede fiskerfartøjer, der ankommer til dansk havn.
Medmindre der i henhold til Den Europæiske Unions retsakter er fastsat længere tidsfrister for melding om ankomst end angivet i bilag 5a, skal tidsfristerne i bilag 5a overholdes af dansk indregistrerede fiskerfartøjer.
Stk. 9.
Mængden af fisk udtrykt i levende vægt pr. art, som oplyses ved meldingen, skal svare til de mængder, der er registreret i logbogen ved ankomst til havn.
Stk. 10.
Virksomheder må ikke modtage industrifisk fra dansk og udenlandsk registrerede fartøjer, hvis der ikke er foretaget melding inden ankomst og losning, jf. bilag 5a.
Stk. 11.
Fartøjsføreren er undtaget fra pligten til at foretage melding til Fiskeristyrelsen, hvis anden person foretager den forudgående melding om landing og losning på fartøjsførerens vegne i overensstemmelse med bilag 5a.
Stk. 12.
Fartøjsføreren skal i alle tilfælde, hvor der er pligt til melding om ankomst og losning forud for ankomst, påføre logbogen det i bilag 5a nævnte kvitteringsnummer.
Ankomst og losning må ikke finde sted inden det anmeldte tidspunkt.
§ 22
Fiskeristyrelsen kan i overensstemmelse med bilag 6 eller ved vilkår i tilladelser for nærmere angivne fiskerier fastsætte, at der inden indsejling i det farvand, hvor fiskeriet finder sted, og inden udsejlingen fra dette farvand, skal foretages melding i overensstemmelse med bilag 5b.
Stk. 2.
Ved enhver udsejling fra et farvandsområde til et andet farvandsområde skal den elektroniske logbog opdateres og sendes til Fiskeristyrelsen inden udsejling fra farvandsområdet, når fartøjet forlader et farvand, hvor det har fisket, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Ved udsejling fra østlige og vestlige Østersø skal melding om farvandsskifte ske som angivet i fartøjets tilladelse vedrørende fiskeri efter torsk i Østersøen.
§ 23
Omladning må kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra Fiskeristyrelsen.
Stk. 2.
Ansøgningen om omladning skal indeholde følgende oplysninger:
1)
Position og tidspunkt for omladningen eller afgivelsen af fisken.
2)
Art og mængde, der er omfattet.
3)
Fartøjsnavn.
4)
Havnekendingsnummer.
5)
Radiokaldesignal og nationalitet på det afgivende og det modtagende fartøj.
6)
Svaradresse (e-post eller telefonnummer).
Stk. 3.
Ud over de i stk. 2 nævnte oplysninger kan Fiskeristyrelsen kræve yderligere oplysninger, når dette er nødvendigt for at vurdere de konkrete forhold omkring omladningen samt for at fastsætte vilkår for en tilladelse hertil.
Stk. 4.
Hvis omladning sker efter direkte påbud fra den norske kystvagt, skal oplysningerne i stk. 2 sendes pr. fax eller e-post på adressen fmc@fiskeristyrelsen.dk til Fiskeristyrelsen, inden omladningen foretages.
§ 24
I alle tilfælde, hvor der ved tilladelse er tildelt et fartøj en årsmængde eller en rationsmængde, må den samlede landede mængde ikke overstige den tildelte mængde efter opgørelse af den sidste fangstrejse.
Dette gælder både for det enkelte fartøj og de samlede landinger i det par- og puljefiskeri, som fartøjet deltager i.
Dette gælder, uanset at der ifølge reglerne for logbogsføring er tilladt en tolerance for overslaget af de mængder, der er om bord.
Stk. 2.
Hvis der i sidste træk på en fangstrejse imidlertid fiskes mere end den mængde, der resterer i henhold til tilladelsen, skal fartøjsføreren umiddelbart efter fangsten foretage anmeldelse heraf til Fiskeristyrelsen.
Anmeldelse skal gives enten telefonisk på 7218 5609 eller via e-post på adressen fmc@fiskeristyrelsen.dk.
Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om fartøjets havnekendingsbogstaver og -nummer, art og mængde af fisk om bord, den mængde, der er fisket ud over den i tilladelsen angivne fangstmængde samt farvand, hvor fiskeriet er foregået.
Ved anmeldelsen modtager fartøjsføreren et registreringsnummer, som straks skal indføres i logbogen.
Fartøjsføreren eller dennes fuldmægtig skal desuden snarest muligt og senest 5 dage efter landing indsende dokumentation til Fiskeristyrelsen for, at fartøjet har erhvervet kvoteandel eller årsmængde for den del af fangsten, der på fangsttidspunktet var fisket ud over den tilladte fangstmængde.
§ 25
Ved parfiskeri er begge fartøjsførere ansvarlige for, at hele fiskeriet er lovligt, dvs. at der fiskes, medbringes og landes i overensstemmelse med fiskerilovgivningen.
§ 26
Ved parfiskeri må den samlede mængde fisk, der fiskes, medbringes og landes, ikke overstige summen af, hvad det er tilladt at fiske, medbringe og lande med begge de fartøjer, der deltager i parfiskeriet.
Stk. 2.
Parfiskeri må kun udøves af fartøjer, der er indplaceret i samme fartøjskategori.
Fiskeristyrelsen har mulighed for at give dispensation til fartøjer, der ønsker at udøve parfiskeri med et fartøj indregistreret i et andet EU-land.
Fartøjer, der indgår i en pulje, må ikke udøve parfiskeri med fartøjer uden for puljen på kvoter, der indgår i puljen.
Fiskeristyrelsen kan dog efter ansøgning meddele tilladelse til, at et fartøj driver parfiskeri med et fartøj uden for puljefiskeriet på de kvoter, som fremgår af § 117, stk. 2.
§ 27
Det er forbudt at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri i ICES-underområde 22 i Østersøen og Bælterne, hvis fartøjets motorkraft overstiger 221 kW/300 HK.
Det er desuden forbudt, at fartøjet har en længde overalt på 17 meter eller derover, og samtidig må længden udtrykt i meter gange bredden udtrykt i meter ikke overstige 100.
Stk. 2.
Fartøjer, for hvilke der i 2007 på grundlag af § 28, stk. 2, i dagældende bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2006 blev givet tilladelse hertil, kan anvendes i underområde 22, selvom fartøjet er større end de grænser, der er angivet i stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Tilladelse, jf. stk. 2, er udelukkende udstedt til de fartøjer, som identificeret ved EU-identifikationsnummer opfylder betingelserne.
Der kan ikke udstedes tilladelse til andre fartøjer, f.eks. på grund af fartøjsudskiftning.
§ 28
I tilladelser til fiskeri efter sild og brisling i Østersøen og Bælterne kan der indføres forbud mod at anvende fartøjer, hvis motorkraft overstiger 588 kW/800 HK, når fiskeriet foregår inden for 12 sømil af den tyske basislinje.
§ 29
I ICES-underområde 23 i Østersøen og Bælterne er det forbudt at fiske med snurrevod.
Undtaget er dog fiskeri med snurrevod i området beliggende mere end 3 sømil fra land og afgrænset mod nord af linjen fra Gilbjerg Hoved til Kullen Fyr og mod syd af linjen fra Ellekilde Hage til Lerberget.
§ 30
Fartøjer under 12 meter udstyret med enten trawltromle, wirespil eller davider til trawlskovle, således at disse kan anvendes til trawlfiskeri, og som skal have en tilladelse til at fiske i ICES underområde 23, jf. § 19, stk. 2, skal være monteret med udstyr til elektronisk registrering af data om fartøjets fiskeriaktiviteter.
Udstyret skal kunne opsamle, lagre og afsende oplysninger om fartøjets position, kurs, fart med angivelse af tidspunkt, samt af sensordata, herunder rotation på spil og tromle.
Stk. 2.
Enhver form for udstyr, herunder spil og tromle, der anvendes til udsætning af redskaber, skal være forsynet med en sensor, der registrerer, når udstyret anvendes.
Stk. 3.
Det i stk. 1 nævnte udstyr til elektronisk registrering skal mindst hvert 10. sekund indsamle de i stk. 1 nævnte data.
Stk. 4.
De i stk. 1 nævnte data skal minimum en gang i døgnet sendes elektronisk til Fiskeristyrelsens web-service (WSDL) ”NES MUSSELS WS” i de dataformater, som fremgår af Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk.
Stk. 5.
Et fartøj må ikke forlade en havn, hvis det i stk. 1 nævnte udstyr ikke fungerer.
Stk. 6.
Hvis fartøjsføreren under fiskeri konstaterer, at det i stk. 1 nævnte udstyr til elektronisk registrering ikke fungerer, skal den pågældende sørge for
1)
at Fiskeristyrelsen straks kontaktes og meddele, at der er funktionsfejl på udstyret, på Fiskeristyrelsens Fiskerimoniterings center på telefon 72 18 56 09,
2)
at fiskeriet straks indstilles,
3)
at alle redskaber straks tages om bord, og
4)
at fartøjet sejles i havn.
§ 31
Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 14, må fiske, medbringe og lande fisk, når fartøjet om bord har automatisk klassifikationsudstyr til sortering af fisk og kan indfryse fisk om bord.
§ 32
Fartøjer, der i Kattegat fisker med bundtrawl (redskabskode: OTB, OTT, OT, TBN, TBS, TB og PTB), som skal foregå med maskestørrelser på 70 mm og derover, og som ikke deltager i et godkendt projekt med elektronisk monitorering i henhold til art.
19, stk. 2 i forordning (EU) 2021/92 af 28. januar 2021, skal anvende de redskaber, der fremgår i bilag 13.
Stk. 2.
Fartøjer, der fisker med bundtrawl, som deltager i et godkendt projekt med elektronisk monitorering i henhold til art.
19, stk. 2 i forordning (EU) 2021/92 af 28. januar 2021, samt fartøjer, der fisker med snurrevod, må ikke ved fiskeri med trawl og/eller andet slæbende redskab i Kattegat anvende redskaber med maskestørrelser på under 90 mm, jf. dog stk. 3 og 4.
Redskabet skal være påmonteret en af de typer fangstposer, der er beskrevet i bilag 11 eller bilag 13.
Stk. 3.
Uanset stk. 2, kan der i perioden fra 1. oktober til 31. december anvendes sorteringspanel, som nærmere beskrevet i bilag 10, samt i bilag 12, punkt 3.
Dog er perioden for fartøjer, der fisker med snurrevod, fra 1. august til 31. oktober.
Stk. 4.
Fartøjer på en længde under 10 meter overalt kan anvende sorteringspaneler, jf. stk. 1-3, som er placeret i den spidse del af trawlredskabet.
Når sorteringspanelet er placeret i den spidse del af trawlredskabet, kan der anvendes en to-panel fangstpose, hvor top og bundsektion er lige brede.
Ved anvendelse af et selektionspanel bestående af 270 mm diamantmasker skal panelet bestå af seks åbne masker.
Stk. 5.
Uanset stk. 2, kan anvendes de selektive redskaber, der er beskrevet i bekendtgørelse nr. 979 af 21. juni 2020 om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund, § 4, jf. bilag 4.
§ 33
Ved fiskeri i Skagerrak med trawl, snurrevod og/eller andet slæbende redskab skal redskaberne være udformet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2-6.
Stk. 2.
Ved målrettet fiskeri af dybvandsrejer skal
1)
anvendes diamantmaske med mindste maskestørrelse på 35 mm,
2)
anvendes en rektangulær sorteringsrist med en maksimal afstand mellem tremmerne på 19 mm, hvor ristens tremmer er parallelle med ristens længdeakse, og
3)
trawlens overpanel indeholder et fiskeudslip foran sorteringsristens overkant.
Stk. 3.
Fartøjer, der fisker i henhold til stk. 2 og som har passende kvoter af de arter, som redskabet kan forventes at fange, kan ved fiskeudslippet montere en tunnel/opsamlingspose, der er beskrevet i bilag 12, for at tilbageholde større fisk.
Stk. 4.
Ved målrettet fiskeri af jomfruhummer skal anvendes en sorteringsrist og redskab konstrueret, som beskrevet i bilag 12, nr. 2.
Stk. 5.
Ved blandet demersalt fiskeri skal anvendes diamantmaske på mindst 120 mm på fangstposen og forlængerstykket, dog minimum på 8 meter af fangstredskabet.
Stk. 6.
Uanset stk. 5, kan der fiskes med trawl eller andet slæbende redskab med en maskestørrelse på minimum 90 mm, hvis der anvendes et af de i bilag 12 beskrevne paneler.
Stk. 7.
Fartøjer på en længde under 10 meter overalt kan anvende sorteringspaneler, jf. stk. 6, som er placeret i den spidse del af trawlredskabet.
Når sorteringspanelet er placeret i den spidse del af trawlredskabet, kan der anvendes en to-panel fangstpose, hvor top og bundsektion er lige brede.
Ved anvendelse af et selektionspanel bestående af 270 mm diamantmasker skal panelet bestå af seks åbne masker.
§ 34
Landinger i Danmark af mere end 10.000 kg sild, makrel og hestemakrel eller en kombination deraf, som er fanget i de i nr. 1-3 opregnede områder, må kun foretages i Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals, Hvide Sande, Skagen, Grenå, Glyngøre, Strandby og Gilleleje:
1)
Sild som er fanget i ICES-område I, II, IIIa, IV, Vb, VI og VII.
2)
Makrel som er fanget i ICES-område IIa, IIIa, IV, Vb, VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV.
3)
Hestemakrel som er fanget i ICES-område IIa, IV, Vb, VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV.
§ 35
I forhold til reguleringen er fartøjer, der er optaget i Fiskeristyrelsens fartøjsregister, indplaceret i følgende fartøjskategorier:
1)
FKA-fartøjer.
2)
FKA-kystfiskerfartøjer.
3)
MAF-fartøjer.
4)
Øvrige Fartøjer.
Stk. 2.
Et fartøj, der registreres i Fiskeristyrelsens fartøjsregister, indplaceres som Øvrigt Fartøj.
Dette gælder, uanset om fartøjet som identificeret ved EU-identifikationsnummer tidligere har været registreret i Fiskeristyrelsens fartøjsregister med status som FKA- eller MAF-fartøj.
Stk. 3.
Et Øvrigt Fartøj kan få status som
1)
FKA-fartøj, hvis der overføres FKA til fartøjet, jf. § 36, stk. 2,
2)
FKA-kystfiskerfartøj, hvis det erstatter et andet FKA-kystfiskerfartøj og indføres med kapacitet fra et FKA-kystfiskerfartøj, jf. § 37, stk. 2,
3)
MAF-fartøj, hvis det erstatter et andet MAF-fartøj og indføres med MAF-kapacitet med tilladelse fra Fiskeristyrelsen efter §§ 39 og 40, eller
4)
FKA-FE fartøj, jf. § 100.
§ 36
Et FKA-fartøj bevarer sin status som FKA-fartøj, uanset ejerskifte og uanset om samtlige FKA overføres til andre fartøjer, indtil fartøjet slettes i Fiskeristyrelsens fartøjsregister.
Stk. 2.
Et fartøj kan kun opnå status af FKA-fartøj, hvis der overføres FKA til fartøjet, og Fiskeristyrelsen bekræfter overførelsen.
Et fartøj bliver ikke et FKA-fartøj, selvom det er indført med disponibel kapacitet fra et FKA-fartøj, medmindre der overføres FKA til fartøjet.
§ 37
Et FKA-kystfiskerfartøj bevarer sin status som FKA-kystfiskerfartøj, uanset ejerskifte og uanset om samtlige FKA overføres til andre FKA-kystfiskerfartøjer indtil fartøjet slettes i Fiskeristyrelsens fartøjsregister.
Stk. 2.
Et FKA-fartøj kan kun opnå status af FKA-kystfiskerfartøj, hvis ejeren tilmelder fartøjet den tidsubegrænsede kystfiskerordning.
Et fartøj der er indført med disponibel kapacitet fra et FKA-kystfiskerfartøj, ændrer status til FKA kystfiskerfartøj, og kan kun udøve fiskeri i henhold til reglerne for den tidsubegrænsede kystfiskerordning.
§ 38
Et MAF-fartøj ændrer status til Øvrigt Fartøj, hvis der registreres ejerskifte i Fiskeristyrelsens fartøjsregister til en eller flere nye ejere, der i 2006 eller senere var eller fortsat er ejere eller medejere af FKA-fartøjer, dog med undtagelse af førstegangsetablerede ejere eller medejere af et FKA-FE fartøj.
Stk. 2.
Hvis der foretages modernisering eller anden ændring af et MAF-fartøj, uden at betingelserne i § 41 er opfyldt, ændrer fartøjet status til Øvrigt Fartøj.
§ 39
Efter ansøgning kan Fiskeristyrelsen tillade, at et MAF-fartøj udskiftes, jf. § 40, eller moderniseres, jf. § 41.
Der kan kun meddeles tilladelse til forøgelse af bruttotonnage og motorkraft, hvis hele forøgelsen stammer fra udgåede MAF-fartøjer.
Stk. 2.
MAF-fartøjet ændrer status til Øvrigt Fartøj, hvis der i MAF-fartøjets ejerkreds indgår en person eller et selskab, der i 2006 eller senere var ejer eller medejer af et fartøj, der er indplaceret som FKA-fartøj, dog med undtagelse af førstegangsetablerede ejere eller medejere af et FKA-FE fartøj.
§ 40
For at et fartøj i forbindelse med fartøjsudskiftning kan opnå MAF-status, skal nedenstående betingelser opfyldes:
1)
Der skal udgå et MAF-fartøj, hvorfra det nye MAF-fartøjs bruttotonnage og motorkraft stammer.
2)
MAF-fartøjet må som følge af udskiftningen maksimalt have en længde, der indplacerer fartøjet i samme rationsmæssige længdekategori, som det fartøj det erstatter.
Stk. 2.
For at et fartøj kan indplaceres som MAF-fartøj på baggrund af opkøbt disponibel MAF-kapacitet, skal fartøjsejeren opkøbe hele den disponible kapacitet fra det udgåede MAF-fartøj.
§ 41
For at et MAF-fartøj i forbindelse med modernisering eller anden ændring, hvortil der kræves tilladelse i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, fortsat kan bevare sin MAF-status, skal nedenstående betingelser opfyldes:
1)
Hele bruttotonnagen og motorkraften, der anvendes i forbindelse med tilladelsen til modernisering eller anden ændring, skal stamme fra MAF-fartøjer.
2)
MAF-fartøjet må som følge af moderniseringen eller ændringen maksimalt have en længde, der indplacerer fartøjet i samme rationsmæssige længdekategori, som det havde inden moderniseringen.
§ 42
Følgende kvoter reguleres enten med FKA eller rationsfiskeri:
1)
Torsk i Nordsøen.
2)
Torsk i Kattegat.
3)
Torsk i Skagerrak.
4)
Torsk i Østersøen og Bælterne, ICES-underområder 22-24.
5)
Torsk i Østersøen, ICES-underområder 25-32 (EU-farvande).
6)
Tunge i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
7)
Tunge i Nordsøen (EU-farvande).
8)
Rødspætte i Nordsøen.
9)
Rødspætte i Kattegat.
10)
Rødspætte i Skagerrak.
11)
Rødspætte i Østersøen og Bælterne.
12)
Jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
13)
Jomfruhummer i Nordsøen (EU-farvande).
14)
Jomfruhummer i Nordsøen (norsk zone).
15)
Mørksej i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
16)
Kuller i Skagerrak og Kattegat.
17)
Kuller i Nordsøen.
18)
Dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat.
19)
Dybvandsrejer i Nordsøen (EU-farvande).
20)
Dybvandsrejer i Nordsøen (norsk zone).
21)
Kulmule i Nordsøen (EU-farvande).
22)
Pighvar og slethvar i Nordsøen (EU-farvande).
23)
Havtaske i Nordsøen (norsk zone).
24)
Laks i Østersøen og Bælterne (EU-farvande).
Stk. 2.
Følgende kvoter reguleres med IOK eller rationsfiskeri:
1)
Sild i Nordsøen.
2)
Sild i Skagerrak og Kattegat.
3)
Sild i Østersøen og Bælterne (EU-farvande).
4)
Brisling i Skagerrak og Kattegat.
5)
Brisling i Nordsøen (EU-farvand).
6)
Brisling i Østersøen og Bælterne (EU-farvande).
7)
Makrel i alle farvande.
8)
Tobis i Nordsøen (EU-farvande og norsk zone) samt Skagerrak og Kattegat (EU-farvande).
9)
Blåhvilling i EU-farvande og internationale farvande.
10)
Sperling i Nordsøen (EU-farvande) samt Skagerrak og Kattegat.
Stk. 3.
Følgende kvoter reguleres med IOK:
1)
Atlantoskandisk sild (nord for 62° N).
2)
Hestemakrel i ICES områderne IIa, IVa, Vb, VI, VIIa-c og e-k, VIIIa, b, d og e, XII og XIV.
3)
Blåhvilling i færøsk zone.
4)
Havgalt i EU-farvande og internationale farvande i ICES-områderne VI, VII og VIII.
Stk. 4.
Øvrige kvoter, der står til rådighed for danske fartøjer, herunder kvoter i tredjelandes fiskerizoner og i internationalt farvand, reguleres med rationsfiskeri.
§ 43
For de kvoter, der er omfattet af § 42, stk. 1, samt for kvoterne for sild og brisling i Østersøen og brisling i Skagerrak og Kattegat og brisling i Nordsøen, afsættes følgende andele og ekstra mængder før tildelingen af årsmængde på baggrund af kvoteandele pr. den første dag i et givent kvoteår:
1)
Andele til Fiskefonden.
2)
Andele af de kvoter, hvor kvoten hidtil ikke har været opfisket, jf. § 67.
3)
Andele til rationsfiskeri til MAF-fartøjer, jf. stk. 2.
4)
Ekstra mængder af torsk, tunge, rødspætter, jomfruhummer, mørksej, pig- og slethvar, brisling i Østersøen, sild i vestlige Østersø og sild i østlige Østersø til kystfiskerfartøjer, jf. §§ 80 og 90.
5)
Andele til landing af uundgåelige bifangster for fartøjer, der ikke har FKA på disse arter, jf. § 45, stk. 2.
6)
Andele af torsk og sild i Østersøen til fiskeri på rationsvilkår for fartøjer, der udelukkende udøver fiskeri med bundgarn hele året.
Der afsættes 1,3 % af initialkvoten for den samlede kvote af torsk i Østersøen (øst- og vestkvoten) og 2,5 % af de samlede kvoter af sild i Østersøen og Bælterne (øst- og vestkvote).
Stk. 2.
Til MAF-fartøjer, jf. stk. 1, nr. 3, afsættes følgende andele af de kvoter, der er nævnt i § 42, stk. 1 og 2:
1)
3,176 % af torsk i Nordsøen.
2)
7,880 % af torsk i Skagerrak.
3)
9,552 % af torsk i Kattegat.
4)
4,632 % af torsk i Østersøen og Bælterne, ICES-underområder 22-24.
5)
1,605 % af torsk i Østersøen, ICES-underområder 25-32.
6)
1,987 % af tunge i Nordsøen.
7)
10,454 % af tunge i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
8)
0,749 % af rødspætte i Nordsøen.
9)
6,023 % af rødspætte i Østersøen og Bælterne.
10)
4,759 % af rødspætte i Kattegat.
11)
2,154 % af rødspætte i Skagerrak.
12)
0,153 % af jomfruhummer i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne.
13)
0,006 % af jomfruhummer i Nordsøen.
14)
0,075 % af kulmule i Nordsøen.
15)
0,030 % af kuller i Nordsøen.
16)
0,340 % af kuller i Skagerrak og Kattegat.
17)
0,063 % af mørksej i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
18)
0,570 % af pighvar og slethvar i Nordsøen.
19)
0,004 % af dybvandsrejer i Skagerrak og Kattegat.
20)
0,886 % af laks i Østersøen og Bælterne (EU-farvande).
21)
0,224 % af sild i Østersøen og Bælterne (EU-farvande).
22)
0,012 % af brisling i Østersøen og Bælterne (EU-farvande).
§ 44
Før tildeling af årsmængder reduceres de danske kvoter med de mængder, der som følge af eventuelt overfiskeri af en kvote i det forudgående år, må forventes at blive fradraget den danske kvote i det pågældende år.
Stk. 2.
Reduktion i individuelle årsmængder tildelt på basis af IOK kan ske i forbindelse med et fartøjs overskridelse af dets årsmængde, jf. § 55, stk. 2.
§ 45
Ved tildeling af kvoteandele i promille er der nedrundet til 2 decimaler.
Stk. 2.
De promilleandele, der som følge af nedrundingen efter stk. 1, ikke er tildelt konkrete fartøjer, stilles i lyset af fangst- og kvotesituationen til rådighed for fiskeri af uundgåelige bifangster for fartøjer, der ikke har ret til at fiske på disse arter.
Regler herom kan i lyset af fangst- og kvotesituationen udstedes i medfør af bilag 6.
§ 46
Hvis de danske kvoter forøges eller reduceres i løbet af året, fordeles ændringerne som udgangspunkt proportionalt til de forskellige reguleringsformer.
Dette gælder dog ikke, hvis ændringerne sker som følge af individuelle kvotebytter med andre lande.
§ 47
Fartøjer, der er tildelt kvoteandele, må fiske, medbringe og lande den årsmængde, som fremgår af tilladelse udstedt af Fiskeristyrelsen.
Fiskeristyrelsen udsteder tilladelse til, at der med fartøjet må fiskes, medbringes og landes årsmængder af de kvoter, i forhold til de kvoteandele, som fartøjet disponerer over på tidspunktet for udmeldingen.
Hvis der fra årets start på grundlag af EU-reglerne er tildelt medlemslandene rådighedsmængde af de enkelte kvoter, der ikke dækker hele året, udstedes mængder i forhold til de mængder, Danmark til enhver tid har adgang til.
§ 48
Et fartøj, hvorpå der er placeret FKA eller IOK, eller både FKA og IOK, skal have fisket og landet årsmængder, svarende til 25 % af landingsværdien af årsmængder, der er tildelt på baggrund af de promilleandele, som fartøjet rådede over ved kvoteårets udløb, jf. dog §§ 50 og 51, eller have haft 60 havdage.
I beregningen af de 25 % af landingsværdien kan også indgå årsmængder, som er overdraget fra andre fartøjer, jf. §§ 57-59, samt via puljerne, jf. § 117, samt mængder der er fisket på rationsvilkår, jf. § 67, § 90, § 132, stk.2, § 141, § 145, stk. 2 samt § 176.
Stk. 2.
Stk. 1 omfatter ikke fartøjer, som har samlede årsmængder, tildelt på baggrund af de promilleandele, som fartøjet rådede over ved kvoteårets afslutning, op til en værdi af 250.000 kr.
Stk. 3.
Aktivitetskravet opgøres pr. 31. december.
For kvoter med forskudt kvoteår medregnes landingsværdier og værdien af årsmængder for hele det pågældende kvoteår i det kalenderår, hvor kvoteåret afsluttes.
Stk. 4.
Årsmængder, som overføres fra et kvoteår til et andet for et fartøj, jf. § 55, medtages ikke i opgørelsen af hvorvidt fartøjet har opfyldt aktivitetskravet, jf. stk. 1.
Stk. 5.
Årsmængder, som registreres på et dansk indregistreret fiskefartøj, som følge af et eller flere individuelle kvotebytter, medtages ikke i opgørelsen af hvorvidt fartøjet har opfyldt aktivitetskravet, jf. stk. 1.
Stk. 6.
Beregning af værdien af et fartøjs årsmængder, jf. stk. 1-2, sker på baggrund af de gennemsnitlige afregningspriser fra det forudgående kalenderår.
De gennemsnitlige afregningspriser findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
§ 49
Et fartøj, der ikke lever op til aktivitetskravet, jf. § 48, stk. 1, vil det efterfølgende kvoteår få nedsat tildelingen af dets årsmængde i begyndelsen af året med en andel svarende til afvigelsen i procentpoint fra efterlevelse af aktivitetskravet for så vidt angår afvigelsen for landede årsmængder.
De årsmængder, som ikke tildeles fartøjet, som følge af ikke at have levet op til aktivitetskravet, jf. § 48, stk.1, overføres til Fiskefonden, jf. § 61.
Stk. 2.
Nedsættelse af tildeling af årsmængde, jf. stk. 1, fortsættes og akkumuleres indtil fartøjet efterlever aktivitetskravet, jf. § 48, stk. 1.
Stk. 3.
Den procentvise nedsættelse af tildelingen af årsmængde, jf. stk. 1, foretages ligeligt på alle kvoter med andelen svarende til afvigelsen i procentpoint fra efterlevelse af aktivitetskravet.
§ 50
Fartøjer, der indskiftes som følge af fartøjsudskiftning, jf. reglerne om fartøjsudskiftning i bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, overtager den opgørelse af landinger, som det udskiftede fartøj har landet for at efterleve aktivitetskravet, samt det udskiftede fartøjs forbrug af havdage, jf. § 48, stk. 1.
Stk. 2.
I forbindelse med dokumentation for efterlevelse af aktivitetskravet, jf. stk. 1, skal fartøjsejeren ligeledes dokumentere, at der er givet tilladelse til fartøjsudskiftning, og at fartøjsudskiftningen er gennemført og registreret i Søfartsstyrelsens Skibsregister.
§ 51
En fartøjsejer, der på grund af havari, fiskeristop, fiskerirelateret uddannelse, fartøjsførerens sygdom el.lign.
eller varetagelse af tillidspost i fiskeriets organisationer eller som følge af modernisering ikke har været i stand til at fiske og lande årsmængder, jf. § 48, stk. 1, kan ansøge Fiskeristyrelsen om dispensation fra § 48, stk. 1, i det pågældende kalenderår.
For så vidt angår fiskerirelateret uddannelse, kan der ansøges om dispensation forud for kalenderåret.
Stk. 2.
Dispensation, jf. stk. 1, kan gives for ét kalenderår.
Stk. 3.
Ansøger skal dokumentere hvilke årsmængder, det ikke har været muligt at fiske.
Stk. 4.
Fiskeristyrelsen kan stille krav om dokumentation for manglende mulighed for efterlevelse af betingelserne i § 48, stk. 1.
Stk. 5.
Ansøgning, jf. stk. 1, skal være Fiskeristyrelsen i hænde senest den 1. februar året efter begivenheden, der forhindrede fiskeri.
§ 52
Fartøjer ejet af et kvoteselskab eller laug, kan efter ansøgning til Fiskeristyrelsen opnå tilladelse til ikke at opfylde aktivitetskravet, jf. § 48, stk. 1, og udlejeloftet, jf. § 117, stk. 5.
Ansøgningen skal være Fiskeristyrelsen i hænde senest den 15. januar.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at opnå tilladelse, jf. stk. 1, at følgende krav er opfyldt:
1)
Kvoteselskabet eller lauget, som ejer fartøjet, må ikke ejes, helt eller delvist, direkte eller indirekte, af fysiske personer, som overskrider lofterne for ejerandele, jf. §§ 69-71 og § 74, jf. dog stk. 10.
2)
Kvoteselskabet eller lauget, som ejer fartøjet, må ikke ejes, helt eller delvist, direkte eller indirekte, af fysiske personer, som overskrider lofterne for ejerandele i §12, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 2287 af 3. december 2021, jf. dog stk. 10.
3)
Mindst 50% af værdien af de samlede landinger foretaget af fartøjer, som skal have overdraget årsmængder fra kvoteselskabet eller laugets fartøj, skal være landet i hjemregionen, hvori kvoteselskabet eller laugets fartøj skal tilhøre, i det foregående kalenderår.
Region forstås i denne sammenhæng som enten Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regions Midtjylland eller Region Nordjylland.
Stk. 3.
Tilladelse, jf. stk. 1, er gældende indtil den eventuelt inddrages, jf. stk. 8.
Stk. 4.
Ansøgning om tilladelse skal indeholde følgende:
1)
Kopi af kvoteselskabet eller laugets vedtægter og ejerbog.
2)
EU-identifikationsnummer på de af ejerkredsens fartøjer som årsmængderne skal overføres til.
3)
Dokumentation for at kvoteselskabet eller lauget opfylder kravet om lokal tilknytning, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 5.
Fartøjer, der har tilladelse, jf. stk. 1, kan overføre årsmængder til fartøjer ejet af kvoteselskabet eller laugets ejere.
Aktivitetskravet, jf. § 48, stk. 1, overtages af de fartøjer, som årsmængderne overføres til.
Stk. 6.
Overførte årsmængder, jf. stk. 5, kan videreoverføres fra fartøjer ejet af kvoteselskabet eller laugets ejere.
Aktivitetskravet, jf. § 48, stk. 1, for de overførte årsmængder overtages af fartøjet, som årsmængderne overføres til.
Det vil fortsat være muligt at opfylde aktivitetskravet ved et forbrug på mindst 60 havdage, jf. § 48, stk. 1, uanset at der er overført årsmængder til fartøjet.
Stk. 7.
Et fartøj, der har tilladelse, jf. stk. 1, kan overføre årsmængder til fartøjer, der ikke er ejet af kvoteselskabet eller laugets ejere forudsat, at mindst 25 % af årsmængderne er overført til fartøjer ejet af kvoteselskabet eller laugets ejere.
Aktivitetskravet, jf. § 48, stk. 1, overtages af det modtagende fartøj.
Stk. 8.
Mindst 50 % af værdien af de samlede landinger foretaget af fartøjer, som har fået overdraget årsmængder fra kvoteselskabet eller laugets fartøj, skal landes i hjemregionen hvori kvoteselskabets eller laugets fartøj tilhører.
Region forstås i denne sammenhæng som enten Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland eller Region Nordjylland.
Stk. 9.
Kvoteselskaber eller laug, hvis fartøj har tilladelse, jf. stk. 1, skal senest den 15. februar indsende dokumentation til Fiskeristyrelsen for, at betingelserne i stk. 5-8 er opfyldt i det forudgående kalenderår ved at fremsende en oversigt over fartøjets overførte årsmængder det forudgående kvoteår godkendt af puljebestyreren fra den pulje, som fartøjet er tilmeldt.
Såfremt betingelserne ikke er opfyldt, dokumentationen ikke er modtaget i Fiskeristyrelsen eller er mangelfuld, kan tilladelsen inddrages med virkning fra 1. januar i kalenderåret.
Stk. 10.
Ved inddragelse af tilladelse, jf. stk. 9, kan der først på ny ansøges om tilladelse det efterfølgende år.
Stk. 11.
Fartøjer, som har fået tilladelse, jf. stk. 1, før den 1. januar 2022, som ejes, helt eller delvist, direkte eller indirekte, af personer, som overskrider lofterne for ejerandele, jf. stk. 2, nr.1, kan bevare denne tilladelse frem til 31. december 2025.
Herefter bortfalder tilladelsen, hvis fartøjet fortsat ejes, helt eller delvist, direkte eller indirekte, af personer, som overskrider lofterne for ejerandele, jf. stk. 2, nr.1.
§ 53
Kvoteselskaber eller laug, jf. § 52, stk. 1, kan ansøge Fiskeristyrelsen om dispensation fra koncentrationsloftet for selskaber og fartøjer, jf. §§ 69 og 70, og krydsreglen, jf. § 71.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1, at kvoteselskabet eller lauget lever op til kravene i § 52, stk. 2, og at dokumentationen efter § 52, stk. 4 godkendes af Fiskeristyrelsen.
Stk. 3.
Kvoteselskaber eller laug, der har dispensation, jf. stk. 1, opretholder denne dispensation så længe kvoteselskabet eller laugets fartøj har tilladelse, jf. § 52, stk. 1.
§ 54
I perioden fra den 1. januar til den 18. januar i et givent år kan fartøjer, der disponerer over kvoteandele, uanset § 47, udøve fiskeri på de pågældende kvoter, selv om fartøjsejeren endnu ikke har modtaget tilladelse med årsmængder fra Fiskeristyrelsen.
Fiskeriet skal foregå inden for de mængder af kvoterne, som kvoteandelene giver adgang til.
Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan det meddeles i overensstemmelse med bilag 6, at fiskeriet fortsættes på grundlag af tilladelsen for det forudgående år også efter den 18. januar i det følgende år.
Stk. 2.
Ved tildelingen af årsmængde vil Fiskeristyrelsen kunne reservere andele af kvoterne som reserve, bl.a. under hensyn til mulige justeringer af kvoterne.
De reserverede andele uddeles som tillæg til årsmængderne, såfremt kvoterne ikke reduceres.
§ 55
I det omfang, der i medfør af EU-lovgivningen bliver mulighed for at videreføre uopfiskede mængder af de enkelte kvoter fra det pågældende år til det følgende år, kan der via meddelelse udsendt i medfør af bilag 6 fastsættes regler, der tillader, at uopfiskede mængder, der er uddelt på grundlag af kvoteandele, som et fartøj råder over ved udgangen af det pågældende år, videreføres, så mængden kan fiskes af det samme fartøj i det følgende år.
Stk. 2.
I det omfang, der i medfør af EU-lovgivningen bliver mulighed for at fiske på dele af årsmængderne for det følgende år allerede i det pågældende år, kan der via meddelelse udsendt i medfør af bilag 6 fastsættes regler, der tillader, at fartøjer efter forudgående godkendelse i Fiskeristyrelsen overskrider deres årsmængde i det pågældende år.
Denne mængde modregnes forlods i fartøjets mængde for det følgende år, uanset om fartøjet har skiftet ejer.
§ 56
Hvis den danske kvote reduceres efter udstedelse af tilladelse til at fiske årsmængder, eller et fiskeri i øvrigt indstilles, før de tildelte årsmængder er opfisket, kan Fiskeristyrelsen udstede justerede tilladelser, hvor årsmængderne reduceres i et sådant omfang, at overfiskeri af den danske kvote modvirkes mest muligt.
Uopfiskede mængder inddrages i forhold til de kvoteandele, som det enkelte fartøj eller pulje disponerer over på det tidspunkt, hvor kvoten reduceres.
Fartøjer, der ikke får mulighed for at lande en mængde af den endelige kvote, der svarer til fartøjets kvoteandel, kan året efter tildeles en større årsmængde.
Stk. 2.
Efter eventuel forhøjelse af den danske kvote kan der ligeledes udstedes nye tilladelser til at fiske, medbringe og lande årsmængder.
Stk. 3.
Der kan indføres et midlertidigt forbud i fiskeriet med henblik på udstedelse af nye årsmængdetilladelser, jf. stk. 1 og 2.
Forbud i fiskeriet for den pågældende kvote meddeles i overensstemmelse med bilag 6.
§ 57
For de årsmængder, der er uddelt på grundlag af FKA, kan et fartøjs samlede ejerkreds i det pågældende år overdrage retten til at fiske op til 25 % af værdien af fartøjets samlede årsmængde af disse kvoter til andre fartøjer, jf. stk. 2.
For de kvoter, der er omfattet af § 42, stk. 1, kan der kun ske overførelse af årsmængder til fartøjer, der er indplaceret som FKA-fartøjer eller til MAF-fartøjer i overensstemmelse med § 160.
Stk. 2.
Opgørelsen af størrelsen af den årsmængde, der højst kan overføres, jf. stk. 1, foretages i forhold til den årsmængde, som det afgivende fartøj råder over af de pågældende kvoter på tidspunktet for overdragelsen.
Værdien af de overførte mængder beregnes i medfør af § 113, stk. 3.
Der kan gives tilladelse til, at de årsmængder på IOK for sild og brisling i Østersøen, brisling i Skagerrak og Kattegat samt brisling i Nordsøen, som et fartøj råder over, kan medtages ved beregningen.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 kan Fiskeristyrelsen give tilladelse til, at et fartøj i tilfælde af havari eller sygdom kan ove
Teksten fortsætter i den officielle kilde.
